Flere dødsfald blandt covid-19 vaccinerede i forhold til ikke-vaccinerede

I juli 2021 udkom rapporten “Six Month Safety and Efficacy of the BNT162b2 mRNA COVID-19 Vaccine“. Den omhandler forsøg med covid-19 vaccinen fra Pfizer/BioNTech. Ca. 44.000 personer deltog i forsøget, hvoraf ca. halvdelen fik vaccinen og den anden halvdel fik virkningsløs placebo. Deltagerne blev fulgt i et halvt år efter vaccination. Af rapporten fremgår det, at der var 15 dødsfald i vaccinegruppen og 14 dødsfald i placebogruppen (se side 6).

Tilhørende statistikker til rapporten kan hentes her: https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.07.28.21261159v1.supplementary-material. Af tabel S4 ses hvad dødsårsagen var hos de døde forsøgspersoner. I placebo-gruppen døde 2 af covid-19, medens ingen af de covid-19 vaccinerede døde af covid-19. Til gengæld døde en af de covid-19 vaccinerede af covid-19 lungebetændelse, medens ingen i placebo-gruppen døde af covid-19 lungebetændelse. Hovedårsagen til dødsfald var hjertestop, som 4 af de covid-19 vaccinerede døde af, medens kun 1 i placebogruppen døde af hjertestop.

Efter 6 måneder var vaccinens effekt aftaget kraftigt, og man valgte at stoppe forsøget. Forsøgsdeltagerne i placebogruppen blev så tilbudt covid-19 vaccinen. Derefter døde yderligere 3 i covid-19 vaccinegruppen, og 2 fra placebogruppen, der nu havde fået vaccinen døde. Det betød, at der nu ialt var 20 af de covid-19 vaccinerede, der var døde, mod 14 i placebogruppen. Ref.: Childrens Health Defense.

Nu hvor de fleste borgere i mange lande er vaccineret, kan man konstatere, at dødeligheden er gået op. Her er nogle eksempler:

  • I Skotland, hvor 87% af de voksne er vaccinerede dør 30% flere end gennemsnittet for de seneste 5 år.
  • I Tyskland er 80% af den voksne befolkning vaccineret, og der er 10% flere dødsfald end gennemsnitligt for de seneste år.
  • Fra England har vi tal, der sammenligner dødeligheden hos vaccinerede med ikke-vaccinerede i alderen 10 – 59 år. Her ses det, at dødeligheden hos de vaccinerede er ca. 3 gange højere end hos de ikke-vaccinerede.

Ref: The Unz Review 5. november 2021

I Danmark har vi dødstal for månederne maj til og med september, der viser det højeste antal døde i 2021 sammenlignet de samme måneder i de seneste 10 år. I 2020, hvor Covid-19 ramte og ingen var vaccineret, var dødstallene ikke højere end normalt, snarere tvært imod. Ref. Statistikbanken

Det er sørgeligt at regeringen har valgt at satse på vaccination som en løsning på covid-19, da sygdommen nemt og billigt kan forebygges og kureres med naturmidler. Læs hvordan i artiklen Lav din egen medicin mod covid-19.

Opdatering 9. januar 2022: Canadian Covid Care Alliance, der er en sammenslutning af over 500 læger, forskere og behandlere i helsebranchen, har udgivet en dokumentar med mere information om Pfizers vaccineforsøg og anden information om covid-19 vacciner. I dokumentaren er links til relevante forskningsresultater mm., der dokumenterer rigtigheden af oplysningerne.

Det fremgår af dokumentaren, at der var 3410 forsøgsdeltagere, der fik symptomer på covid-19, men ikke blev testet for at be- eller afkræfte mistanken. Hvis alle disse forsøgsdeltagere faktisk havde covid-19, så ville vaccinens relative effekt (relative risk reduction) kun være 19% i stedet for de opreklamerede 95%. Pga. det mangelfulde forsøg ved vi ikke, i hvor høj grad vaccinen kunne forebygge covid-19.

CDC (Center for Disease Control) i USA har i mange år defineret en vaccine som “Et produkt, der stimulerer en persons immunsystem til at frembringe immunitet mod en bestemt sygdom og beskytte personen mod den sygdom.” Den 27. juli 2021 indrømmede CDCs direktør Rochelle Walensky, at covid-19 vacciner ikke giver immunitet og ikke forhindrer, at folk bliver smittet med eller smitter andre med covid-19. Disse vacciner lever altså ikke op til definitionen for en vaccine. I september 2021 ændrer CDC definitionen på en vaccine, så den nu er: “Et præparat, der anvendes til at stimulere kroppens immunrespons mod en sygdom.”

Ref.: Canadian Covid Care Alliance dokumentaren “More Harm than Good”

2 Kommentarer

  1. Organisationen Public Health and Medical Professionals for Transparency har anmodet om at få Pfizers dokumenter for deres covid-19 vaccine frigivet gennem Freedom of Information Act. Det drejer sig om over 329.000 siders dokumentation, som Pfizer indleverede til FDA for at få vaccinen godkendt. FDA har meldt ud, at de kun vil gennemgå og frigive 500 sider om måneden. Visse fortrolige informationer vil ikke blive frigivet. Det betyder, at der vil gå 55 år før alle sider er gennemgået og frigivet. Til sammenligning brugte FDA kun 108 dage på at godkende vaccinen baseret på de 329.000 siders dokumentation. Ref.: https://phmpt.org

  2. Hvorfor bliver Statens Serum Institut ved med at anbefale vacciner, der gør mere skade end gavn? Der er penge i det, som dagbladet Information berettede tilbage i 2010: https://www.information.dk/indland/2010/01/seruminstitut-tjener-millioner-paa-anbefale-vaccination?fbclid=IwAR2BcKbeCaD41Fd4PfA-E17u6eZrH1-Zifn_dHO1yFmr8bTvLDUFXeVyyOA
    Selv om de nu har frasolgt vaccineproduktionen, ændrer det ikke på, at de stadig tjener enorme summer på forhandling af vacciner. Indenfor det seneste år er der som bekendt tilføjet flere vacciner mod covid-19 og en vaccine mod influenza hos børn i deres sortiment.

Skriv et svar til Niels Christensen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*