Jeg har nu i adskillige måneder børstet tænder i hjemmelavet tandpasta med pulveriserede æggeskaller. Jeg plejer at få misfarvede tænder om vinteren, hvor jeg kommer frosne brombær på morgenmaden hver morgen. Men en daglig tandbørstning med æggeskaller, der er let slibende, har effektivt forebygget disse misfarvninger. Æggeskaller indeholder kalk og andre mineraler, der gavner tænderne. Her er opskriften:
- 25 gram æggeskaller (skaller fra ca. 5 æg)
- 25 gram kokosolie
- 5 – 10 dråber pebermynteolie
Steriliser æggeskallerne i kogende vand. Hvis du bruger æggeskaller fra kogte æg er de allerede steriliserede og klar til brug. Kom æggeskallerne i en kaffekværn og mal dem til fint pulver. Rør de pulveriserede æggeskaller, kokosolie og pebermynteolie sammen. Så er tandpastaen klar til brug.
Ideen til opskriften har jeg fra Ashley Armstrong, der fortalte om den i et interview med Joseph Mercola, som du kan høre her.
Leave a Reply