Der har i år været mange demonstrationer mod installation af femte generations mobilnetværk (5G). Og for nylig har biolog Vibeke Frøkjær været på DK4 og fortælle om mikrobølgestråling og 5G.
Hun forklarer bl.a., at mikrobølgestråling forårsager oxidativ stress, der i længden kan nedbryde kroppen og føre til alzheimer, cancer, gigt, parkinsons, sklerose mm. Værst er det måske, at mikrobølgestråling har ført til en kraftig stigning i tilfælde af adfærdsforstyrrelse hos børn.
Insekter, der er nødvendige for bestøvning af planter og udgør føde for mange dyr, skades også af mikrobølgestråling. I de senere år er der observeret en voldsom tilbagegang for insekter på hele 80%.
5G bygger på våbenteknologi, da der anvendes retningsbestemt stråling, som i lighed med laserstråling kan rettes mod bestemte mål i en koncentreret stråle og i værste fald give forbrændinger og øjenskader.
Hør Vibeke Frøkjær på DK4 her (15 min. video).
Vi er mange, der ikke ønsker mere og farligere mikrobølgestråling. Nu kan du på en nem måde vise omverdenen, at du ikke ønsker 5G.
Du kan nemlig udskrive et “5G ingen adgang” skilt til at sætte op ved din hoveddør, indkørsel eller hvor du ønsker. Det flotte skilt er designet af kunstner, musiker og anti-5G aktivist Kirsia Isabella Olufsen. Der er to udgaver af skiltet.
Det første er med Kirsia Isabellas originale tekst, og er til dig, der slet ikke vil tillade tændte mobiltelefoner i dit hus. Se og udskriv det originale skilt her.
Det andet skilt er til dig, der bare vil holde 5G ude. Se og udskriv “5G ingen adgang!” skiltet her.
Ideen til disse skilte kommer fra “Røgfrit hjem” kampagnen, der kørte omkring årtusindskiftet. Dengang kunne man få “Røgfrit hjem” skilte og sætte op ved sin hoveddør. Efterfølgende blev der indført omfattende lovgivning mod rygning, og i dag er rygning forbudt i de fleste offentlige bygninger og offentlig transport, og rygning ved familie-sammenkomster er kraftigt reduceret.
Nu kan vi gøre noget lignende, for at stoppe 5G. Når folk finder ud af, at 5G ikke er velkomment, men skadeligt, så kan det være, at mange vil undlade at købe 5G telefoner og andre 5G baserede dimser. Hvis du vil være med til at stoppe 5G, så kan du gøre følgende:
- Udskriv dit foretrukne skilt.
- Evt. laminer det. Så kan det også hænge udendørs.
- Hæng det op ved din hoveddør eller indkørsel, så det er let at få øje på.
- Del gerne denne artikel med andre for at sprede budskabet og få masser af “5G ingen adgang!” skilte sat op overalt i landet.
Du kan endvidere støtte Landsindsamlingen mod 5G her.
Leave a Reply