Fornuftig kombinering af fødevarer afhjælper fordøjelsesproblemer

“Food Combining Chart” viser hvordan man bedst kombinerer fødevarer for at undgå fordøjelsesproblemer. Nu er der en kort video med Dr. Pickering fra Florida om dette emne på YouTube. Der er en del regler for korrekt kombinering af fødevarer, men de to vigtigste grundregler er:

  • Undgå proteinrige og stivelsesrige fødevarer blandet i samme måltid
  • Undgå frugt og grøntsager blandet i samme måltid

Proteinrige fødevarer som f.eks. kød, æg, ærter og bønner kræver fordøjelse med kraftig mavesyre, som maven danner, når man spiser sådanne fødevarer. Sådanne fødevarer opholder sig omkring 3 timer i mavesækken for at blive nedbrudt af mavesyren. Da proteinrige fødevarer er fattige på fiber, kan de med fordel spises sammen med fiberrige grøntsager som f.eks. salat. Fibre stimulerer tarmsystemet til at bevæge føden gennem systemet, så man undgår forstoppelse.

Stivelse og frugt fordøjes med hjælp fra basisk spyt, som man danner i munden ved grundig tygning. Frugt bør passere gennem mavesækken på en time, medens stivelse er omkring 2 timer om at passere. Fordøjelsen kan derfor ikke fungere optimalt, hvis man spiser frugt eller stivelse sammen med eller kort efter et proteinrigt måltid, og det kan føre til luft i maven og mavesmerter.

Hvis man døjer med fordøjelsesproblemer, så kan optimal fødevarekombinering stærkt anbefales. Kombinationer som kød med stivelse (kartofler, pasta, ris eller brød) er problematiske. Spis hellere et måltid, der enten overvejende består af stivelse eller overvejende består af proteinrige fødevarer. Ganske vist kan det være fornuftigt at spise varieret, men ikke i samme måltid.

Kilde: Dr. Pickering

Få mere detaljeret viden om fødevarekombinering fra “Food Combining Chart”.

Food Combining chart
Food Combining chart

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*