Danmarks Naturfredningsforening har studeret fund af pesticidrester i fødevarer og lavet en top 10 liste over de mest pesticidholdige fødevarer. Det betaler sig at købe disse fødevarer i økologisk kvalitet, for at begrænse indtaget af pesticider.
Topskoreren er vindruer, hvor der er fundet 30 forskellige pesticider. 73% af de konventionelle vindruer indeholdt pesticidrester. Det er derfor klogt at holde sig fra konventionelle vindruer og produkter fremstillet af vindruer som vin og rosiner. De økologiske vindruer var fri for pestidrester.
Jordbær, agurk, pærer og æbler lå også højt mht. pesticidrester.
Generelt var der flere pesticidrester i udenlandske fødevarer i forhold til danske. Det ses især på hvede, hvor 100% af udenlandsk hvede indeholdt pesticidrester mod 17% af dansk hvede. Udenlandsk hvede anvendes ofte i fødevarer, da dansk-produceret hvede hovedsageligt anvendes til foder til den store danske husdyrproduktion. Det er derfor klogt at købe hvedeprodukter som f.eks. brød og pasta i økologisk kvalitet.
Leave a Reply