Uffe Ravnskovs bestseller “Kolesterol – myter og realiteter” har været meget efterspurgt siden den udkom på dansk for 4 år siden. Denne bog har hjulpet mange mennesker til at forstå, at kolesterol IKKE er noget farligt stads, der skal holdes nede med giftig, syntetisk medicin. Kolesterol er livsvigtigt for bl.a. hjerne, nerver og immunforsvar.
Til dem, der ønsker en mere enkel bog om emnet, har Pia Birk skrevet en helt ny bog: “Forhøjet kolesterol – mad som middel”. Det er en lille let-læst bog på 89 sider i lommeformat. Den indeholder essensen fra Uffe Ravnskovs forskning og information af nyere dato. Hvor Uffe Ravnskovs bøger især beskriver hvorfor kolesterol er nyttigt og kolesterolsænkende medicin er farligt, så indeholder Pia Birks bog desuden gode kostråd og en liste over fødevarer, der kan bidrage til at få en optimal balance mellem de forskellige typer af kolesterol. Med den viden bliver du i stand til at kontrollere dit kolesterol og din generelle sundhed uden medicin. Sidst i bogen er en sektion med opskrifter baseret på kostrådene.
Leave a Reply