Det skal snart besluttes i EU om glyphosat (aktivstoffet i Roundup mm.) skal have en fornyet 15-årig godkendelse, eller om det skal fjernes fra markedet. Lad os skubbe på, for at få det taget af markedet.
Glyphosat findes bl.a. i GMO-soja, der anvendes som foder til køer, grise og fjerkræ i EU. Rester af glyphosat kan derfor findes i produkter fra disse dyr, bl.a. mælkeprodukter. Glyphosat kan også forekomme i korn, bønner, linser og andre frø, der nogen gange sprøjtes med glyphosat inden høst.
Fra de forurenede fødevarer optages det i menneskekroppen. Ammende mødre kan via modermælk overføre glyphosat til spædbørn. I USA er der i modermælk fundet høje koncentrationer af glyphosat, der bl.a. har forårsaget autisme-symptomer.
En mor beretter om, at hendes barn havde autisme-symptomer. Hun fjernede alle glyphosat-holdige fødevarer fra sit barns kost, og efter 6 uger var autisme-symptomerne væk.
Før glyphosat blev taget i anvendelse som pesticid, blev det patenteret som et antibiotikum. Det kom dog ikke i praktisk anvendelse som antibiotikum, fordi det fortrinsvis dræbte gavnlige bakterier i bl.a. tarmsystemet, medens de skadelige bakterier bedre tålte glyphosaten. Glyphosat er således en slags antibiotikum, og det er særdeles skadeligt for tarmfloraen at få glyphosat i den daglige kost. En skadet tarmflora kan med tiden føre til alvorlige livsstilssygdomme.
Se meget mere om glyphosat i den interessante nye dokumentar “Poisoned Fields” (Forgiftede marker), hvor også landmand Ib Borup Pedersen fra Danmark medvirker.
Leave a Reply