Nyttige virus og mikroorganismer

Dr. Christine Jones fra Australien er ekspert i mikroorganismers betydning for levende organismer. I hendes foredrag “Why change” forklarer hun dette emne.

Hvis man vejer alle levende organismer på jorden, så vil vægten være fordelt nogenlunde som følger:

• 82% planter
• 17% mikroorganismer
• 1% dyr
• 0,01% mennesker

Dertil kommer virus, der ikke anses for levende organismer. Virus betragtes ofte som skadelige, men 99,9% af dem gør nytte og er essentielle. Som eksempel nævner hun virus, der giver næring til havets plankton (mikroalger), som står for 50% af iltproduktionen på jorden. For at plankton kan leve, må den have næringsstoffer, bl.a. kvælstof fra bakterier i havet, men plankton kan ikke hente næringsstoffer ud af bakterier direkte. I naturens kredsløb er der virus, som nedbryder bakterier, så plankton kan optage næringsstoffer fra bakterier. Uden hjælp fra virus ville plankton ikke kunne overleve.

I et sundt menneskeligt tarmsystem lever omkring 1 billion bakterier, men der er ca. 10 gange så mange vira. Mikroorganismer i tarmsystemet kan sende kraftige signaler til hjernen for at få dig til at forsyne dem med det de ønsker. Det kan have uheldige konsekvenser, hvis der er overvægt af problematiske mikroorganismer. Hvis man f.eks. spiser meget sukker, så vil sukkerglade mikroorganismer blive opformeret og sende signaler til hjernen med krav om mere sukker. Dette kan gøre mennesker afhængige af sukker. Løsningen kan være at overvinde sukkertrangen og afholde sig fra sukker i en periode, indtil de sukkerkrævende mikroorganismer ikke længere er dominerende. Så vil man ikke længere føle voldsom trang til sukker.

Christine Jones beskæftiger sig især med mikrolivet i jorden. Hun forklarer, at kvælstofgødning i form af kunstgødning får planter til at vokse hurtigere og give større udbytte, men disse planter bliver fattige på næringsstoffer.

Dette kan måles med et såkaldt refraktometer, der måler indholdet af sukker, mineraler mm. i plantesaft. Et refraktometer kan fås for omkring 400 kr. og måler det såkaldte brix-tal. En brix er 1% sukker og andre næringsstoffer i plantesaften. Denne måleenhed er opkaldt efter den tyske matematiker og ingeniør Adolf Brix.

Planter, der får kvælstof i form af kunstgødning, kan have et brix-tal helt nede på 2, medens planter dyrket efter gode økologiske principper kan komme op over 20. Brix-tallet skal helst være på mindst 12, for at give planterne resistens mod sygdomme og skadedyr.

Ved lave brix-tal angribes planter let af sygdomme og skadedyr, og visse ukrudtsarter kan blive dominerende. I pesticidlandbruget kompenseres for dette med giftige pesticider.

Hvis du selv vil måle brix-tallet i din frugt, grønt mm., så skal du bare anskaffe et refraktometer og en alm. hvidløgspresser til at presse et par dråber saft ud af planten, du vil måle på.

Med økologiske og biodynamiske dyrkningsmetoder får man afgrøder med væsentligt højere næringsindhold, så man skal spise mindre for at blive mæt, og så slipper man for skadelige pesticidrester.

Det fremmer også sundheden at få en næringsrig føde med et højt indhold af mikronæringsstoffer. Christine Jones henviser til dødsårsager i 1700-tallet, hvor infektionssygdomme var en hyppig dødsårsag, bl.a. pga. dårlig hygiejne. Ernæringsrelaterede sygdomme som alzheimer, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft var derimod meget sjældne sygdomme dengang, hvor der ikke fandtes kunstgødning og pesticider.

Der er meget mere liv af mikroorganismer i økologisk jord, der ikke udsættes for pesticider, som dræber disse mikroorganismer. Mikroorganismerne er vigtige, da de gør næringsstoffer tilgængelige for planterne. F.eks. kan nogle mikroorganismer tage kvælstof ud af atmosfæren og give det til planterne gennem rødderne.

Planter danner god, næringsrig muldjord. Især græs er god til at danne muldjord. Men dannelsen af muldjord kan kunne finde sted vha. mikroorganismer i jorden. Græssende kvæg fremmer processen. En god muldjord er rig på kulstof og er god til at holde på vand og næringsstoffer til planterne. Derimod er en udpint jord med lavt indhold af kulstof ikke god til at holde på vand og næringsstoffer, der let udvaskes og ender i grundvandet, eller kommer ud i vandløb og søer.

Langt de fleste virus, bakterier, svampe og andre mikroorganismer er således meget nyttige og vigtige for livet på jorden. Pesticider, medikamenter og andre kunstige kemikalier kan skade de gavnlige mikroorganismer og skabe ubalancer, hvor skadelige mikroorganismer kommer i overtal. Du kan bl.a. gøre følgende for at fremme de nyttige mikroorganismer:

• Undgå fødevarer med tilsætningsstoffer, der skader mikroorganismer (f.eks. konserveringsmidler og kunstige sødemidler som aspartam).
• Brug kun medicin, når det er nødvendigt. F.eks. nytter det ikke at tage antibiotika mod en virusinfektion, men nogen gange gives det alligevel “for en sikkerheds skyld”.
• Vælg økologi.

Reference: Foredraget “Why change” af Christine Jones.