Fordele ved frisk mælk

Mælk og mælkeprodukter er ofte blevet anklaget for at være årsag til mange forskellige helbredsproblemer. Og ikke uden grund, for al den mælk, der sælges i butikkerne i Danmark er pasteuriseret.

Frisk mælk indeholder vigtige fordøjelsesenzymer, der muliggør fordøjelse af laktose (mælkesukker) og optagelse af bl.a. calcium og essentielle fedtsyrer fra mælken.

Pasteuriseringen ødelægger disse enzymer. Også de gavnlige mælkesyrebakterier og mange vitaminer ødelægges ved pasteurisering. F.eks. B12-vitamin og B6-vitamin ødelægges.

Selvom man lider af laktoseintolerence ved indtagelse af pasteuriseret mælk, så kan det godt være, at man stadig kan tolerere at drikke frisk mælk.

Statistikker viser, at jo mere mælk en befolkning indtager, jo større er forekomsten af knogleskørhed. Det ville nok se anderledes ud, hvis man skiftede den pasteuriserede mælk ud med frisk mælk, så kalken i mælken kan optages. Ødelæggelsen af enzymer begynder ved en temperatur på ca. 49 grader Celsius. Ved pasteurisering anvendes så høj temperatur at alle enzymer i mælken ødelægges.

Det naturlige fedtindhold i frisk mælk har et højt indhold af essentielle omega-3 fedtsyrer. Mælkefedtet er vigtigt for optagelsen af fedtopløselige vitaminer og mineraler i mælken. Det er derfor ikke nogen god ide at fjerne fedtet fra mælken. I frisk mælk bevares vitaminer og gavnlige mælkesyrebakterier, der ellers ødelægges ved pasteurisering.

Kilde: Dr. Mercola

I Danmark kan frisk mælk kun købes direkte hos de mælkeproducenter, der sælger ved stalddøren. Mon ikke vi kan lægge lidt pres på politikerne og få frisk mælk i butikkerne lovliggjort?

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*