Kan Monsanto få lov til at dyrke GM-sukkerroer på Lolland?

Kemi-koncernen Monsanto har søgt om tilladelse til at dyrke genmodificerede sukkerroer på Lolland. Denne sukkerroe er resistent overfor Monsantos ukrudtsmiddel Roundup, således at ukrudt kan bekæmpes med dette middel. Mere om det på okologi.dk. Der er dog blevet indført stop for GMO-roer i USA, så hvordan regner Monsanto med at få lov til at dyrke GM-roer i Danmark, hvis de ikke kan få lov i GMO-ernes hjemland, USA?

Udover konsekvenserne for miljøet, så kan det også føre til forbruger-boykot, hvis sukkerfabrikken på Lolland begynder at lave sukker fra disse roer.

At vi som forbrugere har stor magt, er Hirtshals Mejeri et godt eksempel på. De tog imod mælk fra gården Klovborg, der eksperimenterede med dyrkning af genmodificeret Roundup-resistent majs som kvægfoder. Omsætningen af mejeriets produkter blev efterfølgende halveret, og nu forlyder det, at Hirtshals Mejeri lukker.

Det er derfor tvivlsomt om sukkerfabrikken på Lolland vil overleve, hvis den ikke tager skarpt afstand fra GM-sukkerroerne.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*