Kildevand nær dig

Rent, naturligt kildevand anses af mange for at være det aller bedste vand, man kan drikke. Der kan dog være lokale forhold som forurening eller en uheldig mineralsammensætning i undergrunden, der gør at noget kildevand ikke er egnet til at drikke.

For at hjælpe dig med at finde godt, naturligt kildevand i dit område, er findaspring.com blevet oprettet af Daniel Vitalis m.fl., der mener at naturligt kildevand er det eneste rigtige at drikke. Her kan du gå ind og finde kilder med godt drikkevand over hele verden. Foreløbig er der kun vist 3 kilder i Danmark (Arnakkekilden ved Silkeborg, Ravnkilde i Rold Skov samt en kilde ved Tjærby på Randersegnen). Det må vi hellere gøre noget ved, så hvis du kender en kilde med godt drikkevand et sted i Danmark, hvor der er offentlig adgang, så gå ind på findaspring.com og registrer den der.

Hvis du er interesseret i at vide mere om vands særlige egenskaber, så er Water – The Great Mystery en interessant video om emnet. I videoen er det forklaret hvordan omgivelserne påvirker vand og giver det struktur. Vandets struktur udgøres af vandmolekyler, der grupperer sig og danner mønstre afhængig af omgivelserne. Som forklaret i videoen, kan giftige omgivelser danne giftige vandstrukturer, der dog stadig kun består af rent vand. Omvendt kan sunde omgivelser give vandet helbredende egenskaber. Hvis du vil se hvad en mikrobølgeovn, en mobiltelefon, hård rockmusik, klassisk musik, negative følelser, positive følelser mm. gør ved vandets struktur, så får du svar i denne video. Der er stof til eftertanke.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*