Kokosolie: genial til mange formål

En god koldpresset kokosolie har mange anvendelsesmuligheder, som Dr. Mercola gør opmærksom på hans nyhedsbrev af 18. november 2013. Her er nogen, som jeg finder særlig interessante:

  • Ansigtsvask (fjerner også make-up): Masser lidt kokosolie ind i huden og tør det af med en fugtig vaskeklud.
  • Barbér-lotion: Smør et tyndt lag kokosolie på området, der skal barberes og barbér som normalt.
  • Hudolie: Smøres på huden ved tør hud for at tilføre fugt og pleje huden. Kan også anvendes omkring øjnene.
  • Deodorant: Svedlugt skyldes bakterier, der opformerer sig i sveden. Kokosolie hæmmer disse bakterier. Smør olien på i armhulerne. Evt. kan der tilsættes lidt tvekulsurt natron til olien.
  • Læbebalsam: Brug ren kokosolie mod tørre læber.
  • Tandpasta: Bland kokosolie med tvekulsurt natron og brug denne blanding i stedet for tandpasta.
  • Vedligehold af skærebræt: Smør skærebrædder af træ med kokosolie, når de begynder at tørre ud. Kokosolien har antibakterielle egenskaber, der fremmer køkkenhygiejne.
  • Polering af træ: Træmøbler kan ofte poleres med kokosolie for at holde dem pæne. Obs: Test et lille område først.
  • Vedligeholdelse af læder: Smør læderprodukter med kokosolie for at holde dem i fin stand.
  • Smørefedt: Hingsler, der piber, og mange andre mekanismer, der trænger til at blive smurt, kan håndteres med kokosolie i stedet for smøremidler med skadelig kemi.
  • Fjernelse af oliemaling: Hænder og malerværktøj kan rengøres for oliemaling med kokosolie i stedet for at bruge skrappe kemikalier.
  • Fjernelse af tyggegummi: Kokosolie kan fjerne tyggegummi fra de fleste overflader, også tæpper.

Kokosolie er også sundt at indtage i mange tilfælde. Det kan du læse mere om i bogen “Kokosolie – mad som middel” af Pia Birk.

Økologisk jomfru-kokosolie

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*