Mælk og helbred

Professor Walther Veith har et foredrag på YouTube om mælk og dets indflydelse på helbredet. Han forklarer, at almindelig komælk og mælkeprodukter, som de findes i supermarkedet, kan give alvorlige helbredsproblemer. Problemet starter i mave-tarmsystemet, der kan irriteres af mælken med blødende tarm og mavesår til følge. Hvis man har mavesår eller blodig afføring tilrådes det at undgå mælkeprodukter.

Veith forklarer endvidere, at mælkeprodukter kan være årsag til en række andre lidelser, bl.a. grå stær, barnløshed, diabetes 1, diarre, forstoppelse, kronisk træthed, hyperaktivitet, allergi, hovedpine, akne, sclerose, brystkræft, prostatakræft og knogleskørhed.

Almindelig ost er særlig vanskeligt for vores fordøjelsessystem at håndtere, og kan blive i mavesækken i op til 10 timer.

Visse befolkningsgrupper har sværere ved at fordøje mælk end andre. Hos nogle afrikanske folkeslag har mælkepulver, som de har fået som “nødhjælp”, resulteret i alvorlige udbrud af diarré. Her er mælkepulver blevet kaldt “den hvide mands gift”, og i stedet for at anvende det til føde, er det blevet anvendt som hvid maling til deres hytter.

Ref: Professor Walther Veith (80 minutter video på engelsk)

Inden man helt forkaster mælk som fødevare, bør følgende tages i betragtning:

• Ifølge bogen “Spis efter din blodtype” er mælkeprodukter mere problematiske for folk med blodtype 0 og A, medens de fleste mælkeprodukter tåles af dem med blodtype B og AB.
• De almindelige mælkeprodukter fra supermarkedet er pasteuriserede, hvilket dræber de gavnlige mælkesyrebakterier. Surmælksprodukter, som f.eks. youghurt, hvor der er tilsat levende mælkesyrebakterier efter pasteuriseringen, tåles bedre af de fleste. Man kan få upasteuriseret mælk direkte fra mælkeproducenter, der sælger ved stalddøren.
• Konventionelle køer fodres ofte med genmodificeret soja, der indeholder rester af Roundup. Mælkeprodukter fra disse køer vil derfor indeholde Rounduprester, der dræber livsvigtige organismer i tarmsystemet. Ved at købe økologiske mælkeprodukter er man ude over det problem.
• Kvægracen er også af betydning for mælkens sundhed. Den almindelige sortbrogede race har et højt indhold af et protein i mælken kaldet “A1 beta-casein”. Dette protein omdannes til et morfinlignende, sundhedsskadeligt stof i maven. Mælk fra jersey-køer har et væsentligt lavere indhold af A1 beta-casein, og guernsey-kvæget er næsten helt fri for dette skadelige protein. Ref: “Mælk og sundhed. Hvad er det du drikker?” af Ane Bodil Søgaard, Karen Østergaard og Troels V. Østergaard.
• Nogle folkeslag er sunde på trods af et højt indtag af mælk. De drikker frisk, upasteuriseret mælk fra gode kvægracer, der går ude og får frisk græs. Det gælder f.eks. Masai-folket i Kenya og Samburu-folket i Uganda, der drikker så meget som 2 – 4 liter mælk dagligt.