For en del år siden udviklede Dave Asprey “Den skudsikre diæt”. Jeg oversatte den til dansk. Du kan se den på helsekonsulenten.dk her.
Nu har Dave Asprey deltaget i det berømte amerikanske Dr. Oz show, hvor han kom med nogle interessante helsetips vedr. tungmetaller. Tungmetaller som bly og kviksølv findes bl.a. i fisk, især i de større fisk højt oppe i fødekæden. Men optagelsen begrænses ved at dryppe citronsaft på fisken og spise fiberrige grøntsager til. Fiber kan optage tungmetaller, så de udskilles gennem fordøjelseskanalen. På den måde undgår man, at tungmetaller lagres i kroppens væv, hvor de kan gøre skade.
Fiberrige grøntsager har en anden meget nyttig funktion: De nærer nyttige tarmbakterier, så disse trives og opformeres til gavn for dit helbred.
Ref.: Dave Asprey (11 minutter video på engelsk)
Bemærk at Dave Asprey bærer gullige briller, der blokerer blåt lys. Hvis man opholder sig i kunstig LED-belysning om aftenen, kan det være en fordel at blokere det blå lys for at få en god nattesøvn. Det blå lys hæmmer nemlig dannelsen af søvnhormonet melatonin.
Leave a Reply