Jeffrey Smith gør en stor indsats for at få en GMO-fri verden, og der sker store fremskridt på den front. I et foredrag, der fornyligt er lagt på YouTube, beretter han, at tusindvis af læger nu ordinerer GMO-fri kost til patienter, der lider af sygdomme i fordøjelsessystemet. GMOer (Gen-Modificerede Organismer) har vist sig at være skyld i alvorlige lidelser (bl.a. Crohns sygdom).
Han forklarer også, hvordan dyr, der fodres med GMOer, optager de fremmede gener. Så for at få en GMO-fri kost, må man også undgå kød, æg og mælkeprodukter fra dyr, der er fodret med GMOer. Det betyder i praksis, at man må spise økologisk, da de fleste ikke-økologiske husdyr (også i Danmark) får GMO-soja.
I Canada viser undersøgelser på gravide kvinder, at 93% af dem havde et giftstof fra genmodificeret majs i sig. Da canadierne ikke spiser meget genmodificeret majs, menes det, at kvinderne har fået giften via kød fra dyr, der blev fodret med den genmodificerede majs.
Jeffrey Smith beretter også, hvordan en dansk landmand slap af med diarré i hans svinebesætning ved at droppe GMO-soja.
Den øgede bevidsthed om GMO problematikken har medført, at frivillig “Non GMO”-mærkning nu er den hurtigst voksende mærkning i USA, og den amerikanske fødevaregigant “Whole Foods” vil indføre mærkning på alle deres produkter indenfor 5 år.
Leave a Reply