Foredrag om GMO

Økologisk Landsforening har inviteret Percy Schmeiser fra Canada til at holde foredrag her i Danmark om hans kamp mod kemifirmaet Monsanto og deres ufine metoder. Percy Schmeiser er landmand i Canada og fik hans marker inficeret med pollen fra Monsantos genmodificerede afgrøder på nabomarker. Som om det ikke var slemt nok, så tillod Monsanto sig den frækhed at sagsøge ham for at have benyttet sig af deres gener uden at betale licens for det. Det blev til en hård og langvarig kamp i det canadiske retssystem.

Percy kommer til Hovborg Kro i Vestjylland den 12. oktober og til Christiansborg den 13. oktober.

Du kan boykotte Monsanto, bl.a. ved ikke at købe deres Roundup, som sælges i visse supermarkeder, planteskoler og havecentre. Men det køber du jo nok ikke alligevel. Et bedre alternativ, hvis det er uoverkommeligt at håndluge, er naturlige midler som f.eks. Ukrudtsfri Kvik fra Ecostyle eller Vegano eller måske en ukrudtsbrænder. En tredie mulighed er biodynamisk ukrudtsbekæmpelse.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*