Det multinationale landbrug Ingleby Farms driver landbrug på 102.000 ha. i 9 forskellige lande. Firmaet har deres hovedkvarter på Vallø Gods syd for Køge. Bestyrelsesformand Hans Henrik Koefoed har sat som mål helt at udfase brugen af syntetiske pesticider inden år 2030. Indenfor de seneste 2 år har de reduceret pesticidforbruget med 30%. I stedet er man bl.a. begyndt at anvende planteekstrakter og nytte-insekter til at bekæmpe skadelige insekter.
Hans Henrik Koefoed siger: “Vi tror ikke på, at vores børn og børnebørn vil spise fødevarer, der er produceret med pesticider, eller acceptere nogen risiko fra pesticidrester i deres mad, når de bliver voksne. De vil have sund og naturlig mad, og det skal vi kunne producere”
Kilde: Landbrugsavisen 31. jan. 2022
Det er meget positivt, at helt store landbrugsbedrifter som Ingleby Farms nu også indfører økologiske principper. Vi kan se frem til, at økologi vil dominere i løbet af en overskuelig fremtid.
Leave a Reply