Permakultur vinder frem

Geoff Lawton praktiserer og underviser i permakultur. Det er havebrug med fokus på flerårige afgrøder, buske og træer, der kan forsyne en familie og måske et lokalsamfund med fødevarer. Han har netop udgivet en serie nye videoer.

I den første video vises bl.a. hvor godt det går med at opdyrke en stenørken i Jordan. Med permakulturprincipper kan selv en ørken blive frugtbar og give spiselige afgrøder til beboerne. Se videoen her (40 minutter på engelsk).

Video 2 viser hvordan Rob og Michelle Avis i Canada indførte permakultur i deres parcelhushave. De havde før arbejdet i olieindustrien, men ønskede at skifte kurs til noget mere meningsfyldt. Rob tog bl.a. til Danmark, hvor han opholdt sig i et halvt år for at lære om. hvordan vedvarende energi kunne forsyne verden med ren energi. Så tog parret et kursus i permakultur, og derpå gik de i gang. De plantede et stort udvalg af spiselige planter i haven og installerede solfangere på huset til varmt vand. I dag arbejder de med at undervise i – og levere tekniske løsninger til
permakultur. Se video 2 her (30 min.)

Tredie video viser bl.a. Angelo Eliades have i Australien, hvor der på kun 64 m3 er 22 frugttræer, 8 typer bærbuske og over 90 urter. Se video 3 her (25 min.)

Geoff Lawton anbefaler alle at gå i gang med permakultur, også selvom man kun har en vindueskarm til rådighed.

Permakultur vinder også frem i Danmark. “Permakulturhaven” blev den mest solgte bog hos Helseudsalg sidste år. Bogen indeholder omfattende vejledning i hvordan permakultur kan praktiseres i det danske klima.

Permakulturhaven af Caroline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb
Permakulturhaven af Caroline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb

Vi er på vej mod en grønnere verden.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*