Der skrives og snakkes stadig om atomkraft som en mulig løsning til verdens energiforsyning. Men er det fornuftigt?
Forurening med radioaktiv stråling og affald er blevet et stigende problem efter ulykker som Tjernobyl og ikke mindst Fukushima.
Tjernobyl atomkraftværket ligger i det nordlige Ukraine tæt på grænsen til Hviderusland. I 1986 eksploderede en af værkets reaktorer og medførte en forurening, der vurderes at være over 400 gange værre end forureningen fra Hiroshima-atombomben. Det er estimeret, at Tjernobyl-katastrofen indtil videre har kostet 1 million mennesker livet. Bl.a. Hviderusland blev hårdt ramt af radioaktivt nedfald fra denne katastrofe, og det kan tage mange generationer, før de ramte områder igen bliver sikre at leve i pga. den meget lange tid, det tager, før de radioaktive stoffer er henfaldet til stabile stoffer.
I 2011 blev det japanske Fukushima atomkraftværk ramt af en ulykke. Et jordskælv afbrød strømforsyningen, så værkets kølevandspumper gik i stå. Under værket var der store dieseldrevne generatorer, der skulle fungere som back-up i en sådan situation og sikre at kølevandspumperne fortsat kunne køre. Men jordskælvet resulterede også i en tsunami, og da den skyllede ind over det kystnære a-kraftværk, blev dieselmotorerne sat under vand og kunne ikke længere fungere. Resultatet blev en reaktor-nedsmeltning. Fukushima-værket er placeret for foden af et bjergområde, hvorfra vand løber forbi værket og ud i Stillehavet. Pga. af forureningen fra værket løb der stadig i år 2015 400 tons radioaktivt vand ud i Stillehavet dagligt. Det var ikke muligt at komme i nærheden af værket for at håndtere situationen pga. den dødelige stråling. Det har været forsøgt at sende robotter ind, men de brændte i stykker. Katastrofen har resulteret i, at der i 2015 blev registreret en mangedobling i tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen i Japan.
Hele 6000 mennesker arbejder dagligt med at håndtere Fukishima-katastrofen. Det forventes, at det vil tage adskillige årtier, før der er ryddet op og resterne af værket er forsvarligt forseglet. Prisen for dette arbejde ventes at løbe op over 1300 milliarder kroner.
Det er et generelt problem med kernekraft, at det tager flere uger at nedkøle brændselselementerne efter at processen sættes i stå. Man kan ikke bare reducere energiproduktionen om natten, hvor der er lavt strømforbrug. Kernekraftværker leverer nogenlunde konstant energi 24 timer i døgnet. Overskydende energi, der ikke kan udnyttes eller lagres, går til spilde. Ved ulykker kan den lange nedkølingstid medføre særdeles farlige situationer.
I Tjekkiet produceres over 40% af el-forbruget med atomkraft. Man har derfor behov for at lagre overskydende energiproduktion om natten, hvor forbruget er lavt. Til det formål har man lavet en stor kunstig sø på toppen af et bjerg og en tilsvarende sø neden for bjerget. Om natten bruges overskydende el til at pumpe vandet fra den nederste sø op i den øverste. Om dagen ledes vandet gennem et vandkraftværk tilbage i den nederste sø, og der produceres el. Læs mere og se billeder af det tjekkiske energilager her.
Det er blevet fremført, at vedvarende energi som sol og vind har begrænsninger pga. nødvendigheden af at kunne lagre energien til brug i perioder med lav produktion. Men det er altså også nødvendigt at kunne lagre overskydende produktion, hvis kernekraft skulle udbredes som hovedenergikilde, som vi ser i Tjekkiet. I dag har man også vedvarende energi i Tjekkiet, og nu bruges kunstige søer på bjergtoppe også til at lagre overskudsproduktion fra sol og vind.
Det er meget kostbart at bygge nye kernekraftværker. Sikkerhedskravene er nu meget høje som følge af katastrofer som den ved Fukushima. I Finland er man ved at færdiggøre et nyt atomkraftværk, der kommer til at koste 70 milliarder kroner, hvilket er over 3 gange mere end budgetteret, da byggeriet begyndte tilbage i år 2000. Det er tvivlsomt, om kernekraft kan konkurrere med sol og vind i dag.
Kernekraft er ikke så ren og billig en energiform, som nogen vil gøre det til. Noget, der sjældent nævnes, er, at det er en meget energikrævende proces at berige uran, så det kan anvendes som brændsel i atomreaktorer. Den uran, man henter fra minerne indeholder typisk 0,7% uran-235. De resterende 99,3% er hovedsagelig uran-238. Til almindelige reaktorer skal man op på mindst 3% uran-235. For at opnå det fremstiller man uran-hexa-fluorid ved at tilsætte fluor til uranen. Uran-hexa-fluorid er en gas, der centrifugeres for at fjerne den uønskede uran-238. Megen CFC-gas udledes ved berigelsesprocessen. 92% af USA’s udledning af CFC-gas kommer fra uran-berigelse. CFC-gas er en drivhusgas med en drivhusvirkning, der er 10.000 til 20.000 gange større end CO2. Ved berigelsesprocessen hæver man koncentrationen af uran-235 og får uran-238 (depleted uranium) som restprodukt.
Uran-238 kan ikke anvendes som brændsel, men det er særdeles giftigt. Det vejer 1,7 gange mere end bly, og USA’s militær har derfor fundet det egnet til projektiler, da den meget tunge uran nemmere kan gennemtrænge panser i f.eks. tanks og derved destruere dem. Noget af den giftige uran-238 brænder pga. den kraftige opvarmning, der opstår, når projektilet rammer og gennemtrænger målet.
Projektiler med uran-238 blev anvendt af amerikanerne i Irak med alvorlige konsekvenser i de ramte områder, der blev overstrøet med støv af det giftige uran-238. I bl.a. byen Basra med 2,6 millioner indbyggere er der som følge af amerikanernes angreb med uran-238 nu 7 gange så mange, der rammes af kræft, og misdannede fostre er blevet så udbredt, at man opfordrer befolkningen til ikke at få børn i disse forgiftede områder.
Skandalen gentog sig, da NATO angreb Libyen i 2011. Også her anvendte USA projektiler med uran-238 og forgiftede derved områder i Libyen.
Det frarådes at rejse til områder, der er forurenet med radioaktivt materiale. Især må det frarådes at bosætte sig i længere tid i disse områder.
Referencer:
- Helen Caldicott, forfatter til “Nuclear Power is not the Answer”
- POV International: Fukushima seks år efter
Man er dog heldigvis ikke fortabt, hvis man har været udsat for moderat stråling. En effektiv udrensning er beskrevet i bogen ”Ren Krop, klar Tanke” af L. Ron Hubbard. I bogen beskrives en udrensningsmetode, der udover stråling, også udrenser andre skadelige stoffer fra kroppen. Udrensningen gennemføres ved at tage bestemte kosttilskud i kombination med ophold i sauna, hvorved man sveder giftstofferne ud.
Jim Stone har også undersøgt Fukushima-katastrofen og er kommet frem til, at nogen med ond vilje havde placeret sprængstoffer ved reaktorerne og sprunget dem i stykker. Et bevis på dette er, at en af reaktorerne var ude af drift og tømt for brændsel. Den kunne derfor umuligt være sprunget i stykker uden at nogen havde placeret sprængstof i den. Se Jim Stones rapport her: https://web.archive.org/web/20170302211831/http://www.jimstonefreelance.com/fukureport1b.pdf