Hvorfor er kosttilskud uden kunstige tilsætningsstoffer at foretrække? Det har Brian Clement skrevet en bog om med titlen “Supplements Exposed” (Kosttilskud Afsløret), som jeg for nyligt har læst. Nogle af de mest almindelige tilsætningsstoffer er fyldemidler som siliciumdioxid, magnesiumstearat m.fl., der kan forstyrre fordøjelsen. Farvestoffet titaniumdioxid, der farver hvidt, er heller ikke ønskværdigt, da det kan hæmme immunforsvaret.
Brian Clement har været med til at udforme en ny standard for kosttilskud kaldet “NOS” – Naturally Occuring Standard. For at leve op til denne standard må kosttilskud kun indeholde naturlige fødevareingredienser i organisk form. Calciumcarbonat, der ofte anvendes i billige kalktilskud, lever således ikke op til NOS (heller ikke hvis det kommer fra østersskal eller æggeskal), da det ikke er i organisk form, optages dårligt af den menneskelige organisme og kan give bivirkninger i form af kalkaflejringer på uønskede steder i kroppen.
Jeg vil anbefale producenter af kosttilskud og naturmedicin at læse “Supplements Exposed” og begynde at omstille deres produktion i retning af naturlige kosttilskud så vidt som muligt. Jeg erkender, at det kan være vanskeligt at finde naturlige kilder til visse typer kosttilskud, men uønskede tilsætningsstoffer som syntetiske fyldemidler og farvestoffer kan helt undgås, hvilket adskillige producenter af kosttilskud allerede har bevist.
Leave a Reply