Kvaliteter af arganolie

Arganolie er blevet vores mest populære hudplejeolie, og rigtig mange af vore kunder har taget den til sig.

Arganolie presses af nødderne fra argan-træet, der vokser i et UNESCO-beskyttet område i Marokko. Kun i dette område vil argantræet bære nødder. Argantræer, der vokser andre steder, vil som regel ikke give nødder, hvilket menes, at være fordi træet stiller særlige krav til jorden. Det er ulovligt at anvende pesticider og kunstgødning i det beskyttede område. Derfor kan det forventes, at argannødderne til din arganolie er dyrket uden brug af sådanne kemikalier, uanset om den er økologisk certificeret eller ej.

Der er forskellige slags arganolie, og jeg bliver ofte spurgt om forskellen, hvilket jeg derfor vil forklare her:

  • Ren, økologisk arganolie: Denne olie er den mest efterspurgte og også den mest effektive arganolie til hudpleje. Den har den specielle argan-lugt, som nogen finder ubehagelig. Lugten er ikke særlig gennemtrængende, men hvis det ønskes, kan olien tilsættes nogle få dråber æterisk olie for at få en behagelig duft.
  • Lugtfri arganolie: Denne olie har gennemgået en filtreringsproces for at fjerne lugten. Denne proces kan involvere opvarmning af olien. Disse olier anvendes ligeledes til hudpleje, men kan ikke forventes at være lige så effektive mod hudproblemer.
  • Arganolie i fødevarekvalitet: Denne olie presses af ristede argannødder og dufter og smager som ristede nødder. Den kan anvendes til madlavning, f.eks. som salatolie. Den kan også anvendes til hudpleje, men da ristningen beskadiger nogle af oliens gavnlige stoffer,  vil den ikke være så effektiv som olie fra ikke-ristede nødder.
Økologisk arganolie fra Rømer Naturprodukt
Ren, økologisk arganolie

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*