Et nyt dobbelt-blindet placebo-kontrolleret forsøg har vist, at multi-tilskud med vitaminer og mineraler kan reducere sygdom betragteligt. I forsøget deltog 42 personer med en alder på 55 – 75 år. 21 deltagere fik et multitilskud og de resterende 21 deltagere fik inaktiv placebo i 12 uger.
Dem, der fik multitilskud havde i gennemsnit 2,29 sygedage under forsøget, medens dem, der fik placebo havde 6,43 sygedage. Multitilskud reducerede således sygedage næsten 3 gange. Desuden blev antallet af symptomer mere end halveret, og sygdommes alvorlighed blev kraftigt reduceret i gruppen, der tog multitilskud.
Det anvendte multi-tilskud i forsøget (“Redoxon”) indeholdt følgende næringsstoffer:
- A-vitamin: 700 mcg
- B6-vitamin: 6,6 mg
- Folsyre: 400 mcg
- B12-vitamin: 9,6 mcg
- C-vitamin: 1000 mg
- D-vitamin: 10 mcg
- E-vitamin: 45 mg
- Jern: 5 mg
- Kobber: 0,9 mg
- Zink: 10 mg
- Selen: 110 mcg
Redoxon er ikke på markedet i Danmark. Det kan heller ikke anbefales at bestille det hjem fra udlandet, da den Redoxon, jeg har fundet på markedet i dag, er tilsat de sundhedsskadelige sødestoffer aspartam og acesulfam-K. Den udgave af Redoxon, der blev anvendt i forsøget, indeholdt ikke sødestoffer. Du kan heldigvis finde mange multitilskud af bedre kvalitet i danske helsebutikker.
Leave a Reply