“Kolesterol – myter og realiteter” af den danske læge Uffe Ravnskov er nu kommet på dansk. Denne bog afslører en af medicinalindustriens største pengemaskiner: Salg af kolesterol-sænkende medicin (især de såkaldte statiner), der ofte har alvorlige bivirkninger. Denne type medicin er måske den mest anvendte i verden. Der er endda raske mennesker, der får denne medicin forebyggende.
Det sørgelige er, at sænkning af kolesteroltallet normalt ikke gavner helbredet, snarere tvært imod, som Uffe Ravnskov dokumenterer. Blandt bivirkningerne ved statiner er hukommelsestab, impotens og øget risiko for kræft. Desuden hæmmes kroppens egen produktion af det vitale coenzym Q10 med muskelbesvær til følge. Man ser nogen gange folk på statiner, der ryster voldsomt med hænderne.
Bogen, der tidligere udkom på engelsk, gjorde Uffe Ravnskov verdensberømt, og han modtog Leo-Huss-Walin prisen i 2007 for “uafhængig forskning inden for naturvidenskab og medicin.” Bogen er let at forstå for almindelige mennesker og bør helt klart læses af alle, der er interesseret i sandheden om kolesterol-sænkende diæt og/eller medicin.
Leave a Reply