Niveauet af mikrobølgestråling har været stigende i mange år i takt med, at anvendelse af mobiltelefoner, WiFi mm. er gået op. Nogen har helt droppet fastnettelefonen for kun at bruge mobiltelefon, hvilket ikke er en sund løsning.
Flere og flere bliver elektro-hypersensitive pga. af strålingen. Symptomer kan være træthed, hovedpine, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, søvnproblemer mm. Fertilitet hæmmes også af mikrobølger, bl.a. fordi sædceller svækkes.
I alvorlige tilfælde må man skærme sig for strålingen og kan ikke fungere på en almindelig arbejdsplads. Kirsten Sæderup er en af dem, der er hårdt ramt af elektro-hyper-sensitivitet (EHS). Se hvordan hun og hendes mand har afskærmet deres bolig og næsten elimineret stråling i videoen her:”Kirsten tåler ikke mikrobølger” (5 minutter).
Der er også fundet sammenhæng mellem kræft og brug af mobiltelefon. Bl.a. har den svenske professor Lennart Hardell fundet, at brug af mobiltelefon øger forekomsten af svulster i hjernen: http://www.pathophysiologyjournal.com/article/S0928-4680(14)00064-9/fulltext
Forskningen i mikrobølgestrålers skadelige virkninger er meget omfattende. Jeromy Johnson fra USA, der arbejder med at hjælpe elektro-hypersensitive personer, har samlet væsentlige forskningsresultater her: https://www.emfanalysis.com/research/. Du kan høre ham forklare hvordan mikrobølger kan påvirke dig, og hvad du kan gøre for at begrænse udsættelse for mikrobølger her: Wireless wake-up call (17 minutter video på engelsk).
Foreningen for Elektro Hyper Sensitive (EHS-Foreningen) har udgivet et 80 siders hæfte: “Teknisk førstehjælp for EHS-ramte” skrevet af biologilærer Kim Horsevad. I hæftet kan man læse hvordan mikrobølgestråling og andre elektromagnetiske felter kan skade organismen, og hvad du kan gøre for at undgå det. Der forklares bl.a. hvordan man med et måleinstrument kan måle niveauet af stråling og således se hvor godt strålingsbegrænsende tiltag virker. Hæftet tilsendes ved indmeldelse i EHS-Foreningen. Medlemsskab koster 250 kr. pr. år.
Lavthængende frugter mht. begrænsning af stråling er bl.a.:
- Brug fastnettelefon i stedet for mobil, når det er muligt.
- Tal helst kun i mobiltelefon vha. headsæt af airtube-typen. Her går lyden igennem et luftrør det sidste stykke vej op til ørerne. Har du ikke et sådant headsæt, så hold telefonen så langt fra hovedet som muligt. Få cm afstand gør en forskel.
- Hav ikke en tændt mobiltelefon tæt på kroppen. Er du nødt til at have en tændt mobiltelefon med dig, så er det bedre at have den i en taske end i lommen. Få cm afstand fra kroppen reducerer bestrålingen af kroppen.
- Brug helst ikke mobiltelefon i en bil. Bilens metal reflekterer strålingen og øger strålingsniveauet.
- Brug kabel i stedet for WiFi til din computer og afbryd computerens interne trådløse sender (det kan gøres i computerens indstillinger).
- Sluk trådløst udstyr, når det ikke anvendes, især om natten.
- Brug alm. komfur i stedet for mikrobølgeovn. Induktionskogeplader er det også bedst at undgå pga. det kraftige magnetfelt. Dem, der er hårdt ramt af EHS, må ty til gaskomfur.
Der findes forskellige “dimser” på markedet, som hævdes at kunne begrænse skadevirkning fra mobilstråling. Jeg har dog ikke set troværdig forskning, der viser, at de er effektive. Hvis man skærmer en mobiltelefon, så vil den øge sendestyrken og derved udsende mere stråling.
Personligt føler jeg mig påvirket af stråling efter en tur i et tog. Mange passagerer bruger mobiltelefon og WiFi. Meget af strålingen reflekteres pga. metallet i toget. Mobiltelefoner øger sendestyrken for at trænge igennem væggene i toget, og strålingsniveauet bliver højt. Efter en togtur kan jeg som regel mærke en vis grad af træthed og udmattelse. Dem, der er hårdt ramt af EHS, undgår helt at køre i tog. Jeg har gentagne gange oplevet at få hovedpine af at have en tændt mobiltelefon med i en traktor. Nu undgår jeg helst at have en tændt mobiltelefon med i køretøjer.
Hvordan kan myndighederne tilllade stadig mere stråling og sågar mobilmaster og WiFi i skoler og børnehaver? Det har Eva Theilgaard Jacobsen forsket grundigt i og fremlagt i bogen “Mørkelægning af mobilstrålingens konsekvenser.” Det handler om korruption på højt plan.
Leave a Reply