I stedet for at købe tang kan du også selv samle den fra havet. Blandt de typer, der er egnede til at spise er blæretang, carrageen, fingertang og rørhinde. Disse tangarter vokser på sten nær kysten i Danmark. Pluk kun frisk tang, der er hæftet til sten. Løs tang, der flyder omkring eller er skyllet op på stranden, kan være blevet gammel og dårlig. Pluk tangen ved stande, hvor vandkvaliteten er i orden, f.eks. strande med det blå flag. Pluk ikke tang ved havne eller nær udløb fra åer og spildevandsudløb.
Tangen kan opbevares op til et døgn i køleskab. Skal den opbevares i længere tid, kan den tørres. Skyl tangen godt i rent vand før indtagelse. Den kan spises rå f.eks. i blanding med salat eller opvarmet i f.eks. suppe. Tang virker som en naturlig smagsforstærker, der gør maden mere interessant og lækker.
Kilde: Økologisk nr. 15
Tang indeholder en del jod, der er et spormineral, som kun bør indtages i meget små mængder. Derfor bør tang kun udgøre en lille del af kosten, da der ellers er risiko for jod-forgiftning. Raw Food pioneren Ann Wigmore brugte en dosis på 1 spiseskefuld tang til hendes daglige rå, grønne energisuppe.
Ifølge Brian Clement fra Hippocrates Health Institute, så optager tang ikke tungmetaller fra havet, i modsætning til fisk, der godt kan indeholde tungmetaller – især de store fisk som f.eks. tun, der er højt oppe i fødekæden.
For mere information om tang og dens anvendelse kan bl.a. henvises til Ole G. Mouritsens bog “Tang – Grøntsager fra Havet.”
Hav en god tanghøst og en skøn sommer!
Leave a Reply