DTU Fødevareinstituttet har netop udgivet rapporten “Pesticidrester i fødevarer 2019.” Rapporten omhandler resultaterne af 2055 stikprøvekontroller af 222 forskellige fødevarer.
Der blev fundet pesticidrester i 72% af prøverne af konventionel frugt og i 34% af prøverne af konventionelle grøntsager samt i 45% af konventionelle cerealier (morgenmadsprodukter). Enkelte af prøverne var over den tilladte grænseværdi. Blandt de fundne pesticider var insektgiften chlorpyrifos, der er forbudt i EU. Chlorpyrifos påvirker børns hjerneudvikling og intelligens negativt. Ref.: “Eksperter: Chlorpyrifos er et grimt stof.“
I de økologiske fødevarer blev der kun fundet rester af det naturlige insekticid “Spinosad” i 1,2% af prøverne. Dette insekticid er godkendt til økologisk brug og indholdet i prøverne var under den tilladte grænseværdi.
Ref.: Pesticidrester i fødevarer 2019
Det må derfor anbefales hovedsageligt at indtage økologiske fødevarer, især for gravide, ammende og børn. En anden fordel ved økologiske fødevarer er, at de ikke må tilsættes kunstige konserveringsmidler, farvestoffer, sødestoffer og smagsstoffer. Mange af disse tilsætningsstoffer kan også være problematiske, så det er bedst at undgå dem.
Leave a Reply