Et nyt fransk studie viser, at indtagelse af kunstige sødemidler som aspartam, acesulfam-kalium, sucralose og cyklamat øger tilfælde af hjerte-kar-sygdomme med 1,09 gange. Studiet omfattede omkring 100.000 personer, der blev fulgt i 9 år. 37,1% af deltagerne indtog kunstige sødemidler, hovedsageligt aspartam.
Nogle specifikke resultater fra studiet er:
- Aspartam-indtag øgede forekomst af slagtilfælde 1,17 gange
- Acesulfam-kalium-indtag øgede forekomst af koronar hjertesygdom 1,40 gange
- Sucralose-indtag øgede forekomst af koronar hjertesygdom 1,31 gange
Tidligere forskning har også fundet alvorlige problemer med kunstige sødemidler. I april 2022 udgav WHO en meta-analyse, der viste, at kunstige sødemidler øgede forekomst af hjerte-kar-sygdomme 1,32 gange og dødsfald fra hjerte-kar-sygdomme øgedes 1,19 gange (side 30).
Ref.: Health effects of the use of non-sugar sweeteners: a systematic review and meta-analysis
WHO-studiet viste også, at der ikke opnås nogen signifikant vægtreduktion ved at erstatte sukker med kunstige sødemidler (side 26).
Samme studie fandt desuden 12% øget dødelighed hos dem med højere indtag af drikkevarer med kunstige sødemidler (side 29).
Risikoen for at udvikle demens var hele 2,47 gange større hos dem, der indtog kunstigt sødede drikkevarer dagligt sammenlignet med dem, der ikke indtog sådanne drikkevarer. Specifikt for alzheimer var risikoen 2,89 gange højere (side 43 – 44).
Risikoen for for tidlig fødsel øges med 25% ved indtag af kunstigt sødede drikkevarer (side 47).
Forekomst af astma hos 7 år gamle børn var 1,2 gange højere, hvis moderen havde indtaget kunstigt sødede drikkevarer under graviditeten (side 49).
Det kan kun anbefales at fravælge kunstige sødemidler.
Leave a Reply