Lektiner er en gruppe af proteiner, som findes i de fleste fødevarer. Nogle er harmløse, medens andre er skadelige. Skadelige lektiner findes især i bønner og plantefrø. De er med til at beskytte frøene indtil de skal spire og blive til nye planter. De fleste typer af rå, tørre bønner indeholder skadelige lektiner. Disse lektiner kan forårsage utæt tarm og medvirke til crohns sygdom. De kan også medvirke til hukommelsestab, gigt, psoriasis mm. Lektiner i bønner nedbrydes ved iblødsætning i 10 – 12 timer og efterfølgende grundig kogning. Det er vigtigt at iblødsætningsvandet kasseres og skiftes ud inden kogning. Spiring nedbryder også lektiner. Mungbønner og mange slags frø kan spises rå efter spiring, da spireprocessen nedbryder lektinerne og gør næringsstofferne lettere tilgængelige. Sojabønner og de fleste andre typer bønner bør dog altid koges grundigt eller fermenteres, hvilket er endnu bedre.
Lektiner findes også i umoden frugt, men nedbrydes ved modning. Frugter vil gerne have, at vi venter med at plukke og spise dem, til de er modne og frøene i dem er fuldt udviklede. Når vi så spiser dem og spytter frøene ud, er der mulighed for, at et nyt frugttræ kan spire frem.
Agurker og squash, der som regel plukkes, før de er modne, indeholder lektiner, der kan give problemer hos følsomme individer. Planter af natskygge-familien (kartofler, tomater, peberfrugt mm.) indeholder også problematiske lektiner. Kogning kan nedbryde disse lektiner.
Råkost er generelt at foretrække, da varmebehandling ødelægger vitaminer og andre vigtige næringsstoffer. Men der er altså undtagelser som nævnt ovenfor. Hvis man ønsker at holde sig til råkost (raw food), så kan fermentering nedbryde lektiner, så f.eks. agurker og tomater bliver sikre at spise.
Korn indeholder lektiner, der nedbrydes af gær eller surdej ved langtidshævning. Det er derfor fornuftigt kun at spise korrekt langtidshævet brød. Fabriksbrød kan ved hjælp at tilsætningsstoffer hæves på så lidt som 15 minutter. Hvis man har mave-tarmproblemer, er det klogt helt at undgå den type brød.
Mælkeproteinet A1-betacasein har lektin-lignende egenskaber og tåles dårligt af følsomme personer. Det bør undgås ved mave-tarmproblemer. Dette protein opstod ved en mutation hos kvæg engang i fortiden og findes især i mælk fra sortbrogede køer og røde køer. Der er mindre af det i mælk fra jerseykøer, og nogle jerseykøer leverer mælk helt uden A1-beta-kasein. Istedet indeholder det A2-betakasein, der normalt ikke giver problemer. Thise Mejeri sælger en ren, økologisk A2-mælk (kaldet “Urmælk”) fra disse udvalgte jerseykøer. Rå mælk er sundere end pasteuriseret mælk, bl.a. fordi pasteuriseringen nedbryder nogle stoffer, der beskytter mod lektinernes skadevirkning.
Referencer:
– Dr. Steven Gundry, interview med Dr. Mercola 14. august 2017
– Superfoodly: “These 50 Foods are high in Lectins” 25. januar 2017
Leave a Reply