Raw food løser verdens sultproblemer

Jeg var for nyligt til raw food workshop med Søren Reiff, der er en af Danmarks førende raw food eksperter. Raw food er mad, der ikke opvarmes til over 42 grader C. Over 42 grader C begynder de vigtige fordøjelsesenzymer og en del andre nyttige stoffer i maden at tage skade. Derfor anvendes komfur ikke i raw food køkkenet.

Der var en del praktik under workshoppen, hvor vi tilberedte forskellige raw food retter. Det var enkelt, lækkert og supersundt. Man skal bare vænne sig til, at man ikke får den samme mæthedsfølelse fra raw food.

Trangen til at føle sig mæt eller fyldt op, er noget man er blevet afhængig af ved at spise junk food. Junk food er vanedannende ligesom diverse stimulanser. Ved at spise sund og varieret raw food, får man så mange næringsstoffer, at man ifølge Søren Reiff kan klare sig med 5 – 10% af, hvad man normalt spiser. Så det kan lade sig gøre at skaffe føde til jordens befolkning, selv om der bliver over 10 gange så mange mennesker.

Det svære er at komme igennem abstinensperioden, når man går fra junk food til raw food. Det er nok nemmest at starte på raw food som baby og så bare holde sig fra junk food. Så vil man nok aldrig komme til at savne junk food. Men for os andre, der ønsker at stoppe med eller reducere junk food, så kan man indføre en gradvis overgang til raw food. Det er jeg selv i gang med.

Læs mere om raw food på http://helseopskrifter.dk

Selvom jordens befolkning på et tidspunkt skulle blive mere end 10-doblet, så er der allerede nu løsninger, der muliggør dyrkning af grøntsager med væsentligt større udbytte og væsentlig større næringsværdi, end hvad der normalt praktiseres i dag. Mere om det på growbiointensive.org.

Det er værd at bemærke at “Grow Biointensive” metoderne IKKE involverer kunstgødning, pesticider, gensplejsning eller andre miljøskadelige midler. Dyrt maskineri kræves heller ikke, så “Grow Biointensive” skulle være nemt at indføre i ulande. Det kræver bare lidt uddannelse og nogle simple håndredskaber, der kan fremstilles lokalt.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*