32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på

Er du træt af dommedagsprofetierne fra FNs klimapanel, der påstår, at menneskeskabte klimaforandringer snart kan føre til noget nær jordens undergang? Heldigvis står det ikke så slemt til. Det har professor emeritus Johannes Krüger skrevet en bog om: “32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på – læs hvorfor hvis du tør”. Bogen fremlægger videnskabelig dokumentation for årsager til klimaets udvikling. Det er i modsætning til FNs klimapanel, der søger at fremme en politisk agenda uanset hvad videnskaben viser.

I bogen dokumenteres eksempler på manipulerede temperaturdata, der får det til at se ud som om temperaturen er steget mere end den faktisk er. På nuværende tidspunkt er temperaturen endda ca. 2 grader lavere end i bronzealderen. Bl.a. pga. periodiske ændringer i jordens bane og vinkel i forhold til solen får vi en naturlig cyklus af istider og mellemistider. I de seneste 700.000 år har istiderne varet 80.000 – 90.000 år og mellemistiderne 12.000 – 15.000 år.

Siden sidste istid sluttede for 11.700 år siden har der været flere perioder, hvor temperaturen var ca. 2 grader varmere end i dag. For 8.000 – 9.000 år siden toppede solindstrålingen med 470 Watt pr. m2 på jorden. I dag ligger den på knap 430 Watt pr. m2. Hvornår kommer så næste istid? Det har Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, et bud på: Tidligst om 20.000 år. Den nuværende mellemistid forventes således at vare noget længere end normalt pga. jordens næsten cirkulære bane om solen lang tid fremover. Nærmere forklaring kan du se i artiklen “Er vi på vej ind i en ny istid?” i Videnskab.dk her.

Men vi skal ikke forvente nogen væsentlig temperaturstigning i dette århundrede ifølge en erfaringsbaseret klimamodel omtalt i Johannes Krügers bog. Måske vil vi endda få perioder med lidt lavere temperatur end i dag i indeværende århundrede.

CO2 som drivhusgas, der giver varmere klima, stemmer heller ikke med videnskaben. Verdenshavene lagrer enorme mængder CO2, men når vandet bliver varmere frigives CO2 til atmosfæren. Det er således påvist, at temperaturstigning øger CO2 i atmosfæren, medens temperaturfald mindsker CO2 i atmosfæren. Det er temperaturen, der bestemmer CO2 i atmosfæren, ikke omvendt, da CO2 har meget lille virkning som drivhusgas. Temperaturen på jorden bestemmes bl.a. af solaktivitet og andre naturlige cyklusser som beskrevet i bogen. CO2 fremmer plantevækst, og højere CO2-niveauer i atmosfæren bidrager til at omdanne ørken til frodigt land.

Hvorfor har FNs klimapanel og politikere så travlt med at overbevise os om, at menneskeskabt CO2-udledning er den store synder, der vil forårsage katastrofal global opvarmning? Vi kan konstatere, at denne politiske påstand har medført CO2-afgifter og handel med CO2-kvoter. Der er penge i det. Vi kan også konstatere, at CO2-hysteriet har medført øget fokus på reduceret eller ingen jordbehandling (conservation agriculture) i landbruget. Denne dyrkningsform indebærer ofte øget anvendelse af pesticider. F.eks. anvendes glyphosat-midler som Roundup typisk hvert år inden etablering af afgrøder ved denne dyrkningsform. Der er kræfter, der forsøger at få glyphosat godkendt igen, når den nuværende godkendelse i EU udløber i 2022. Reduktion af CO2-udledning er blevet brugt som argument for fortsat anvendelse af glyphosat-midler.

EU har for nyligt godkendt dyrkning af hele 10 genmodificerede (GMO) afgrøder. Der er fremsat påstande om, at GMO-afgrøder kan føre til højere udbytte, bedre tørketolerance og mindre CO2-udledning som salgsargument for denne teknologi. I praksis har det dog vist sig at være lige modsat. GMO-afgrøder giver ofte lidt lavere udbytte og har mindre tørketolerance. Desuden er der sundhedsproblemer med disse afgrøder. De er ofte modificeret til at kunne tåle sprøjtning med glyphosat-midler, hvilket medfører lavere tilgængeligt mineralindhold i planterne, da glyphosat binder vigtige spormineraler, så de bliver uoptagelige.

Grøn omstilling og genbrug med det formål at mindske forurening og begrænse ressourcespild er meget godt. Men at det vil påvirke klimaet er yderst tvivlsomt. Hvorfor ikke fokusere på at undgå forurening, giftstoffer og sundhedsskadelige GMOer. Hvad med at fremme økologi, så vi får sunde fødevarer i stedet for kunstig laboratoriemad, som der forskes i visse steder med udokumenterede påstande om, at det vil bidrage til at bremse klima-forandringer.

Store drøvtyggere som kvæg er blevet beskyldt for at medvirke til global opvarmning pga. deres udledning af metan. Men i modsætning til hvad FNs klimapanel påstår, så har metan ubetydelig virkning som drivhusgas. De store drøvtyggere bidrager til at forbedre jordens frugtbarhed, når de går på græs. I biodynamisk landbrug er kvæghold et krav, da man her stræber efter at forbedre jordens frugtbarhed med naturlige midler.

Allan Savory fra Zimbabwe har vist, at kvæg og andre drøvtyggere effektivt forhindrer, at frodigt græsland bliver til ørken. Det kan derfor få negative konsekvenser at reducere antallet af græssende drøvtyggere på kloden. Tværtimod kan drøvtyggere i ørkenområder forvandle ørken til frugtbar jord, der kan forsyne befolkningen i disse områder med føde. Se Allan Savory forklare dette og vise billeder af ørken, der bliver til frugtbar jord vha. drøvtyggere her.

Hvis du er interesset i videnskaben om klimaforandringer forklaret på en letforståelig måde, så kan Johannes Krügers bog “32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på – læs hvorfor hvis du tør” anbefales. Det danske website https://klimarealisme.dk kan også anbefales.