Jeg har i tidligere nyhedsbreve været inde på de helbredende egenskaber ved at være jordforbundet. For nylig blev forskeren James Oschman interviewet af Dr. Mercola. Oschman forklarede præcist hvordan jordforbindelse helbreder:
I vores organisme findes såkaldte frie radikaler. Frie radikaler er positivt ladede ioner, dvs. stoffer, der mangler elektroner, for at blive neutrale molekyler. De frie radikaler kan gøre skade og medvirke til inflammationer (betændelsestilstande). Jorden kan afgive elektroner til organismen, bare man rører ved den, eller hvis man er forbundet til jorden via en elektrisk ledende ledning. Ved at blive jordforbundet neutraliseres frie radikaler derfor. Kroppen kan optage ekstra elektroner fra jorden og lagre dem, så de er klar til at neutralisere frie radikaler når behovet opstår.
Det er også en fordel at undgå overspisning. Frie radikaler får man hovedsagelig fra det man spiser, så det er derfor bedst for organismen ikke at spise mere, end man har behov for. Dyreforsøg har vist, at jo mere dyr overfodres, jo kortere bliver deres levetid.
Andre fordele ved jordforbindelse er, at det har en blodfortyndende virkning. Er blodet for tyktflydende, skal hjertet pumpe kraftigere for at få blodet rundt i systemet. Følgen er et for højt blodtryk.
Leave a Reply