Kammertonen (tonen A) er den tone, som musikinstrumenter stemmes efter. I 1955 blev kammertonen internationalt fastsat til 440 Hz (svingninger pr. sekund), men andre kammertoner er blevet anvendt gennem tiderne. Bl.a. er 432 Hz blevet anvendt, og netop den frekvens har vist sig at harmonere godt med den menneskelige organisme.
Et forsøg med 12 personer, der led af rygskader, viste, at ved at lytte til musik med en kammertone på 432 Hz oplevede de signifikant bedre søvn, medens en kammertone på 440 Hz ikke forbedrede deres søvn. Ref: Music tuned to 432 Hz versus music tuned to 440 Hz for improving sleep in patients with spinal cord injuries: a double-blind cross-over pilot study
Et andet italiansk forsøg med 33 raske deltagere viste, at musik med en kammertone på 432 Hz medførte et lille fald i blodtryk, signifikant langsommere puls og lidt langsommere åndedræt i forhold til musik med en kammertone på 440 Hz. Deltagerne følte også større tilfredshed med musik med 432 Hz kammertone. Ref: Music Tuned to 440 Hz Versus 432 Hz and the Health Effects: A Double-blind Cross-over Pilot Study
På musikipedia.dk/kammertonen kan du lytte til en bid af Mozartz symfoni nr. 40 spillet med 432 Hz og 440 Hz. Det er ikke sikkert, du kan høre forskel, men måske kan du føle forskel. Jeg følte mig bedre tilpas ved 432 Hz i forhold til 440 Hz.
Nogle musikere har besluttet at gå tilbage til den gode gamle kammertone på 432 Hz og stemme deres instrumenter til det. Bl.a. det fynske Band Billingsø anvender en kammertone på 432 Hz.
Du kan spørge dine favorit-musikere, om ikke de vil stemme deres instrumenter til 432 Hz i stedet for 440 Hz. Så kan det være, at publikum vil synes endnu bedre om deres musik, og tilmed kan det fremme sundheden. Der findes også software, der kan ændre 440 Hz musik til 432 Hz.
Leave a Reply