Jetlag er den træthed og ubehag, der opstår når man flyver fra en tidszone til en anden. Det tager ofte nogle dage, før organismen er omstillet til den nye tidszone. Der er adskillige ting man kan gøre for at reducere jetlag. Den nemmeste, som jeg har fundet frem til, er udviklet af kardiologen dr. Lee Cowden. Jeg har selv anvendt den med succes ved flyvning mellem Danmark og USA. Metoden består af 3 simple trin:
- På dagen, hvor du skal flyve, så stil dit ur til den lokale tid på destinationen.
- Kl. 11:00 lokal tid styger du dig selv på hjerte-meridianen. Start med at stryge med højre hånd fra ydersiden af venstre brystvorte, op under venstre armhule og ned langs indersiden af venstre arm og ud til spidsen lillefingeren. Når du kommer ud til neglen på lillefingen, så pres let ved roden af lillefinger-neglen. Dette gøres 3 gange lige efter hinanden. Udfør samme procedure med venstre hånd på højre side.
- Kl. 12:00 gentages trin 2 ovenfor.
Hvis du flyver i det tidsrum, hvor du skal udføre strygningerne, så kan du nemt udføre strygningerne medens du sidder i flyet.
På denne illustration kan du se hjertemeridianens forløb.
Lee Cowden anbefaler desuden et bredspektret tilskud af antioxidanter før og efter man går ombord på flyet.
En anden ting man kan gøre (i det omfang det er praktisk muligt), er at begynde at omstille sig til den nye tidszone nogle dage før afrejse ved at holde sig vågen, når det er dag i den nye tidszone og gå i seng, når det er nat i den nye tidszone.
Leave a Reply