Som beskrevet i artiklen Nye genteknikker er langt mere indgribende end naturlige mutationer, så er der alvorlige sundhedsmæssige og miljømæssige problemer ved genmodificering hvad enten det sker med ældre GMO-teknologi eller nye gen-teknikker (NGT). Men hvordan kan man så udføre en hurtig og effektiv forædling af planter uden at risikere en sundheds- og miljøkatastrofe? Det kan man, endda med langt bedre resultater end med GMO/NGT, og det har Klaus Sall fra Sall & Sall Rådgivning skrevet en artikel om. Jeg har fået lov at gengive artiklen her:
Avancerede metoder til udvikling af nye sorter
22. februar 2013 af: Klaus Sall
Med de nuværende GMO-teknikker går det meget langsomt fremad med at realisere de løfter, som GMO-fortalere gang på gang fremhæver som GMO-teknologiens største fortrin. Der er ikke tegn på, at GMO faktisk er afgørende for, at vi kan producere nok føde til verdens stigende befolkning. Derimod er der andre metoder og gode eksempler, der viser, at vi nu kan udvikle nye sorter med unikke kvaliteter helt traditionelt, men langt mere effektivt end tidligere.
Udvikling af nye plantesorter
Traditionel udvikling af nye sorter er en langsom proces, hvor man hvert år kun kan tage nogle få skridt. Inden for hver af vore dyrkede arter er der en meget stor variation i egenskaber, som det imidlertid ved almindeligt forædlingsarbejde er meget vanskeligt at bringe sammen i den samme plante.
I forædlingsarbejdet krydser man sorter lidt i blinde, fordi man ikke kan se, hvilke gener et frø eller en plante bærer. Man kan kun udvælge de planter, der skal bruges til nye krydsninger, efter at planternes fysiske karakterer og ydelse kan ses, sådan som mennesker har gjort i årtusinder.
Med GMO-teknologien kan man undgå det langsommelige krydsningsarbejde, fordi man “blot” splejser et ønsket gen ind i en plantesort, som allerede ér højtydende.
Gensplejsning kræver imidlertid megen tid og enorme investeringer til dokumentation af deres sikkerhed, beskyttelse med patenter og til godkendelser i mange lande. Investeringer, som kun er mulige for ganske få virksomheder i verden.
Med nye molekylære analysemetoder er det muligt at se, hvilke gener en plante bærer og udtrykker – eller kan udtrykke. Det er teknikker, som også anvendes til forberedelse af gensplejsning, men de kan lige så godt anvendes i den traditionelle sortsudvikling.
De nye muligheder for at se hvilke gener, et frø bærer, og straks ved spiring kunne se hvilke proteiner, det udtrykker, og meget andet, kan sætte turbo på traditionel forædling. Det langsommelige krydsningsarbejde kan herved gøres langt hurtigere, mere målrettet og med brug af langt færre ressourcer.
Eksempler på forædling baseret på molekylær viden
Da verdens største forædlingsfirma for græs, DLF Trifolium, i 2011 offentliggjorde deres nye strategi for forskning, indeholdt den ikke udvikling af GMO.
Alligevel har DLF Trifolium samme avlsmål som tidligere, hvor udviklingen havde mere fokus på GMO. Nu ønsker DLF-Trifolium at nå deres mål med Genomisk Selektion, GS, som de på hjemmesiden www.forageselect.com kalder “Et nyt og revolutionerende redskab for at sikre fremtidens bæredygtige højkvalitetsgræsser”.
GS er en metode, hvor man i udviklingen af sorter udvælger planterne efter deres genetiske potentiale og ikke blot efter, hvad de umiddelbart udtrykker rent fysisk. Ved at sammenholde data om det genetiske materiale i hver sort, der indgår i forædlingsarbejdet, med data fra praktiske dyrkningsforsøg, er det muligt med langt større sikkerhed på et tidligt tidspunkt at udvælge de mest interessante planter til det videre forædlingsarbejde.
For DLF Trifolium vil udvikling af nye sorter ved hjælp af GS uden GMO formodentligt være hurtigere og meget billigere i juridiske omkostninger. DLF-Trifolium forventer ved hjælp af GS at opnå afgørende fremskridt inden for produktion, frøudbytte, sygdomsresistens, stress, tolerance over for salt og tørke, samtidig med at kvælstoftab og drivhusgasudledning minimeres.
I Pakistan er Fida Muhammad Abbasi PhD. ved Hazra Universitet efter års forskning i ris og dens nærmeste vilde slægtninge lykkedes med at indkrydse gener, som gør ris langt mere stabil og højtydende. Med en kombination af helt traditionelle dyrkningsforsøg og avancerede molekylærbiologiske metoder har det været muligt præcist at kortlægge hvilke gener i de vilde ris, der vil give unikke egenskaber til fremtidige rissorter.
På grund af præcist forædlingsarbejde producerer den nye ris ikke blot 14 ton ris per hektar, den er også resistent mod en alvorlig svampesygdom og bliver samtidig ved med at være grøn, så den også kan bruge som næringsrigt foder til husdyr. Med forædling uden GMO er Fida Muhammad Abassi nået længere, end det gennem 15 år er lykkedes for store forskerhold, som satser på GMO-teknik.
I Australien har et forskerhold ledet af Dr. Matthew Gilliham forbedret durumhvedes tolerance over for salt, så den kan producere op til 25 % mere end andre dyrkede sorter, når den gror i jord, som er belastet med salt.
Ved hjælp af en metode, der betegnes Marker Assisted Selection, MAS, var det muligt at kortlægge hvor væsentlige gener og grupper af gener i durumhvedens nærmeste vilde slægtninge befandt sig i plantens samlede genmasse. MAS muliggør en præcis viden om, hvor hvert enkelt gen er placeret.
Med andre molekylære analysemetoder kan man måle, hvilke gener der er særligt aktive i en salttolerant plante. Ved at kombinere viden om aktivitet og placering opnår man præcis viden om, hvilke gener det vil være attraktivt at få overført til de dyrkede slægtninge. Når de egenskaber man ønsker at fremme er knyttet til få gener er MAS et redskab der øger avlsarbejdets effektivitet.
De nye kombinationer af en hel serie molekylærbiologiske teknikker giver mulighed for at indarbejde en større del af kultur-arternes oprindelige genetiske variation, som kan bidrage væsentligt til at styrke de dyrkede arters resistens og produktivitet.
Der er allerede på få år nået resultater med disse metoder, som GMO-industrien fortsat kun har i munden. Fremtiden tegner derfor lys for mange selvstændige forædlingscentre rundt om i verden, og GMO-industrien ligner mere og mere en blindgyde fra den molekylærbiologiske barndom.
Links til kildemateriale og mere information:
DLF-Trifolium
Genomisk Selektion
Marker Assisted Selection
Pakistan – Ris
- Agriculture scientist claims to have developed world’s…
- Production and molecular characterization of … (PDF)
- Molecular screening of Pakistani rice germplasm…
- Inheritance of bacterial blight resistance in two…
Australien – Durum hvede
Leave a Reply