Siden 2017 har der kørt en retssag i USA mod tilsætning af fluor i drikkevandet. Retssagen bliver ført mod Evironmental Protection Agency (EPA). Advokaten Michael Connett har representeret adskillige grupper med interesse i miljø og sundhed. Bl.a. den danske miljøprofessor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet har bidraget med ekspertviden under retssagen. Under denne retssag er meget belastende information kommet frem, der dokumenter, at fluor er meget skadeligt for helbredet. Her er nogle væsentlige afsløringer fra retssagen:
- 72 forskningsstudier vedr. intelligens indgik i retssagen. Langt de fleste af disse studier viste, at fluor forringer intelligens.
- Fluor skader led og knogler og øger risikoen for knoglebrud og gigt.
- Fluor øger risikoen for grå stær.
Fluorskandalen med tilsætning af fluor i drikkevandet i USA begyndte tilbage under 2. verdenskrig, hvor USA arbejdede på at udvikle atombomben. Til den første atombombe brugte man uran-235. Det findes i lav koncentration i naturligt forekommende uran, der hovedsageligt består af uran-238. For at udvinde denne uran-235 gør man den naturlige uran flydende ved at tilsætte fluor. Man får derved en kemisk forbindelse af uran og fluor, der er flydende og kan centrifugeres. Ved centrifugeringen kan man skille den lettere uran-235 fra den tungere uran-238. Efter centrifugeringen fjernes fluoren igen, så man får uran-235 i fast form. Uran-235 vil eksplodere og udløse enorme mængder energi, hvis mængden kommer over den såkaldte kritiske masse på ca. 50 kg.
Fremstillingen af atombomben involverede store mængder fluor, og militæret havde travlt med at overbevise omgivelserne om, at fluor ikke var skadeligt. Forskeren Herold C. Hodge, der var involveret i atombombeprojektet (The Manhattan Project), udførte uhyggelige eksperimenter på hospitalspatienter uden deres vidende for at undersøge giftigheden af fluor, uran og plutonium. Han fandt, at fluor udgjorde en alvorlig sundhedsrisiko, men hans forskning blev hemmeligholdt af militæret. I stedet meldte han offentligt ud, at fluor ikke udgjorde en sundhedsrisiko i de anbefalede mængder. Derefter begyndte man at tilsætte fluor til drikkevandet i USA med påstanden om, at det ville forebygge caries (huller i tænderne).
Senere studier har vist, at lande, hvor fluor tilsættes til drikkevandet, ikke har lavere forekomst af caries sammenlignet med lande uden fluortilsætning.
Fluor i tandpasta kan også være problematisk, da det optages i organismen gennem slimhinderne i munden. Personligt bruger jeg altid tandpasta uden fluor. Hvis du bruger tandpasta med fluor, så anbefales det at skylle munden godt med rent vand straks efter tandbørstning og spytte ud for at slippe af med rester af fluor i munden. Men da det skader vandmiljøet, finder jeg det uforsvarligt at tillade fluor i tandpasta og andre produkter, der kan ende i naturen.
Kilde: “Fluoride on Trial” med Mary Holland og Michael Connett
Læs også: Nyt studie: Fluor reducerer intelligens
Leave a Reply