Google indfører stadig mere censur til fordel for specifikke magtfulde firmaer og organisationer. Google ejer YouTube og tillader ikke længere seriøse, sandhedssøgende medier som Infowars, Natural News m.fl. at lægge videoer på tjenesten.
Søgninger vedr. f.eks. vacciner giver en masse resultater til fordel for vaccineindustrien. En google-søgning på “mfr vaccine autisme” giver mange resultater, der hævder, at vaccinen ikke giver autisme. Først helt omme på side 3 kommer der nogle mere seriøse søgeresultater fra bl.a. foreningen Vaccinationsforum.
Heldigvis er der andre søgemaskiner. Mest kendt er måske duckduckgo.com. Den viser dog fortrinsvis amerikanske resultater, selvom man søger på dansk. Jeg har nu fundet frem til den schweiziske søgemaskine swisscows.com. Der giver en søgning på “mfr vaccine autisme” også plads til resultater fra Vaccinationsforum og helsemagasinet.dk på side et. Swisscows.com er udmærket til at finde danske søgeresultater og er indtil videre mit bedste bud på en god søgemaskine, der ikke snager i dit privatliv.
Google kan også censurere via deres browser Chrome. Den bruger jeg derfor ikke længere. Jeg bruger hovedsagelig browseren brave.com, der er enkel og hurtig. En anden god browser er den norske vivaldi.com, der fås på dansk. Begge browsere kan downloades gratis og er nemme at installere.
Hvis du arbejder med at lægge video på internettet, og ikke vil risikere at YouTube eller Vimeo censurerer og fjerner dine videoer, så er brighteon.com et godt alternativ.
Andre firmaer, der har indført uheldige censurtiltag er bl.a. Amazon, Apple, Facebook, Mailchimp (nyhedsbrev-program), Mozilla Firefox (browser), Twitter, Vimeo og Wikipedia.
Kilde: Natural News 2. juli 2019
Kender du andre gode søgemaskiner og browsere, så skriv det gerne i kommentarfeltet herunder.
Opdatering 11. juli: En læser har gjort opmærksom på, at franske qwant.com er en anden god søgemaskine, der ikke gemmer oplysninger om dig.
Det er også godt for miljøet, at data om dig og dine søgninger ikke gemmes, for det kræver store datacentre med gigantisk energiforbrug at gemme på alle disse oplysninger.
Pale Moon er endnu en alternativ open source browser, som nogen har god erfaring med.
I det netop udsendte nytårsbrev fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning berettes det, at foreningen i august 2021 blev censureret af Mailchimp, så de ikke længere kunne udsende deres nyhedsbrev med Mailchimp. De bruger nu en anden mail-tjeneste til at udsende nyhedsbreve.
Det eneste problem med mange browsere er, at f.eks Nemid ikke virker godt med alle som f.eks Opera, som er min foretrukne browser ..
I dag har Dr. Mercola skrevet en artikel om emnet og anbefalet søgemaskinen https://www.startpage.com og browseren https://www.opera.com/