Mæslinger, MFR-vaccine og autisme

Et nyt dansk studie viser tilsyneladende, at MFR-vaccinen ikke øger forekomst af autisme. Der er dog interessekonflikter, som gør studiets troværdighed tvivlsom. Studiet er forfattet af forskere fra Statens Serum Institut (SSI), der har vacciner som et af deres vigtigste forretningsområder. Studiet er financieret af bl.a. Novo Nordisk, hvis hoved-forretning er medicin til diabetikere. I nogle studier er der observeret en sammenhæng mellem MFR-vaccine og øget forekomst af diabetes, så Novo Nordisk kan have økonomisk interesse i, at fremme et indtryk af, at MFR-vaccinen er en sikker vaccine.

I studiet henvises til, at et studie fra 2002 også viste, at MFR-vaccinen ikke øger forekomst af autisme. I begge studier var Anders Hviid og Mads Melbye medforfattere. I det første studie fra 2002 blev der afsløret manipulation med tal, der skæv-vred resultatet. Bl.a. blev de børn, der allerede havde autisme inden vaccinationsalderen, tilføjet i den gruppe, der fik autisme uden at være vaccineret. Ref.: “Vaccine Safety Manual” side 161 – 162 af Neil Z. Miller. Desuden blev data fra 2001 fjernet. Ref.: James Grundvig, forfatter til “Master Manipulator”, interview med Dr. Mercola 29/11-2016.

I 2002-studiet var Poul Thorsen medforfatter. Poul Thorsen er sigtet for tyveri af en million dollars i forskningsmidler, der kom fra USA som bidrag til 2002-studiet. I Danmark er Poul Thorsen sigtet for skattesvig, dokumentfalsk og bedrageri for 3,2 millioner kr. Ref.: BT

Det kan undre, at SSI stadig henviser til 2002-studiet efter disse afsløringer om manipulation med tal og tyveri af forskningsmidler. Hvis de mener, at denne tal-manipulation i 2002-studiet var i orden, hvad skal man så tro om det nye studie? Har de manipuleret med tallene igen for at få et resultat, som falder i vaccine-industriens smag? Dr. Jim Meehan har ikke tiltro til det nye studie, hvilket han forklarer i dette interview (30 minutter video på engelsk).

Konklusionen i det nye studie fra SSI er bl.a. i modstrid med et studie fra 1996 af Dr. Hugh Fudenberg, hvor det blev observeret, at 75% af studiets deltagere udviste de første tegn på autisme indenfor en uge efter vaccination. Ref: “Vaccine Safety Manual” side 156 af Neil Z. Miller.

I nogle medier er det blevet påstået, at MFR-vaccinen forhindrer, at man får mæslinger. Det er en sandhed med modifikationer. Vaccinen kan forårsage mæslinger, så vaccinerede personer kan smitte andre med mæslinger. Ved udbruddet af mæslinger i Californien i 2015 viste det sig, at 73 ud af 194 tilfælde (ca. 38%) havde fået smitten fra vaccine-mæslingevirus. Ref.: Journal of Clinical Microbiology: “Rapid Identification of Measles Virus Vaccine Genotype”.

Også ved et udbrud i New York i 2011, var det vaccinerede personer, der blev ramt. Ref.: Waking Times 28. februar 2019 “Government Research Confirms Measles Outbreaks are Transmittet by the Vaccinated”.

Læs mere om bivirkninger ved MFR-vaccinen her.

Referencer:

1 Trackback / Pingback

  1. Der er bedre søgemaskiner end Google | Helsemagasinet

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*