Elon Musks firma SpaceX er igang med at få over 40.000 satellitter placeret i lav højde 540 km over jorden. Disse satellitter bliver en del af 5G-netværket Starlink. Flere andre firmaer har lignende planer, så langt over 100.000 5G-satellitter kan komme i kredsløb.
SpaceX har allerede fået over 2000 satellitter sendt op, men sidste opsendelse gik ikke efter planen. 49 satellitter blev sendt op på en gang, men 40 af dem kom ikke i kredsløb pga. atmosfæriske forstyrrelser forårsaget af en geomagnetisk storm. SpaceX har indtil nu mistet omkring 200 satellitter, der er brændt op i atmosfæren eller er på vej til at gøre det.
Kilde: Videnskab.dk 11. februar 2022
Hvis over 100.000 satellitter kommer i kredsløb om jorden i lav højde samtidig, bliver der stor risiko for sammenstød. Sammenstød mellem satellitter kan resultere i mange vragdele, der ukontrolleret farer omkring og kan ødelægge mange flere satellitter, der vil ende med at brænde op i atmosfæren. Satellitter er for en stor del fremstillet af aluminium. Det bliver til aluminiumoxid, når det brænder i atmosfæren. Aluminiumoxid reflekterer solens lys, så det sendes tilbage ud i rummet i stedet for at ramme jorden. Solindstrålingen bliver således svækket, og det kan føre til global nedkøling.
Men selvom der ikke sker sammenstød, så holder disse satellitter kun i en kortere årrække, og når de er udtjente, vil de brænde op i atmosfæren. Efter planen skal nye satellitter løbende sendes op for at erstatte udtjente satellitter. Vi vil således under alle omstændigheder få meget mere aluminiumoxid i den øvre atmosfære, der vil reducere solindstrålingen og medføre nedkøling af jorden.
Mindre solindstråling medfører mindre plantevækst, da planter har brug for lys til fotosyntese. 5G satellitterne kan således forårsage en reduktion af fødevareproduktionen og skade naturen.
Aluminiumoxid skader også ozonlaget og kan dermed medføre øget indstråling af ultraviolet lys, der er skadeligt i for store mængder.
Kilde: Videnskab.dk 17. januar 2022
Etablering af 5G-netværket er kun interessant, hvis der er nogen, der vil bruge det. Det må anbefales at boykotte 5G, så det kun får begrænset udbredelse. Skriv under på det europæiske borgerinitiativ mod 5G her.
Læs også: 5G øger stråling 39 gange, skriv under på EU borgerinitiativ
Opdatering 9. april 2022: Starlink satellitterne, der opsendes af SpaceX, har nu fået frataget tilladelsen til at sende i Frankrig. Dvs. at de ikke må anvendes til transmission af data til Frankrig. Planer om at opføre antenneanlæg i Frankrig til transmission mellem Starlink og franske brugere er derfor blevet skrinlagt. Det er godt nyt, at et af europas største lande nu forbyder anvendelse af Starlinks 5G datatransmission. Forbudet skyldes, at offentligheden ikke er blevet hørt i sagen. Der har været bekymring om konsekvenserne for mennesker, dyr og miljø fra 5G-stråling. Kilde: Datacenterdynamics.com 8. april 2022
Leave a Reply