Google is watching you!

Måske har du læst George Orwells klassiker “1984” om et totalitært fremtidsregime med mikrofoner overalt, der overvåger befolkningen, og hvor der er hårde straffe til dem, der er uenige med regimet. I dette regime gøres befolkningen opmærksom på, at lederen “Big Brother” ser dig med sloganet “Big Brother is watching you!” (“Storebror ser dig!”)

Google ser dig!
Google ser dig!

Google forsøger at implementere denne totalitære overvågning i et omfang, som end ikke George Orwell forestillede sig. Idag bruges Google til 92% af alle søgninger på internettet, hvilket har givet dem en monopolagtig status, som de har misbrugt. Det beretter psykolog Robert Epstein om i et nyt interview med Joseph Mercola. Robert Epstein forklarer:

  • Google kan “sort-liste” firmaer og websites, så de ikke kommer frem ved søgning på Google. Dette vil også have indflydelse på søgeresultater på visse andre browsere som Firefox og Safari, der får informationer fra Google. På den måde kan Google forårsage, at firmaer må lukke pga. mangledende visning på søgemaskiner og dermed mangel på kunder. Google har bl.a. censureret helse-virksomheder for at fremme medicinalindustrien, som de selv er en del af. Ref.: Google censurerer til fordel for medicinalindustrien.
  • Forsøg har vist, at folk har mest tillid til højt rangerende søgeresultater, og ved at manipulere rangering af søgeresultater, kan Google påvirke folks mening om f.eks. politikere op til et valg.
  • Google har biler, der kører omkring og fotograferer gader og bygninger til brug for Google Maps. Men disse biler har gjort mere end blot at fotografere. De har også opfanget data fra folks private WIFI. Med en følsom antenne er det muligt at opfange WIFI på større afstand end normalt. Bl.a. The Guardian har skrevet en artikel om det her. Kablet internet i stedet for WIFI kan anbefales.
  • Med søgeforslag kan Google manipulere folks mening. Begynder man f.eks. at indtaste navnet på en politiker, så kan Google tilføje søgeforslag som f.eks. “vinder valget”, “mister stemmer” eller hvad Google nu ønsker. Robert Epstein fandt, at Googles forslag ikke nødvendigvis svarer til det, som folk ofte søger på i praksis, men i stedet er et budskab, som Google ønsker at fremme.
  • Google har bl.a. hjulpet det kinesiske styre med at kontrollere befolkningen vha. favorable søgeresultater.
  • Google gemmer din søgehistorik og andre informationer om dig. Mikrofoner og kameraer i computere og smart-phones kan registrere hvad du siger og gør, og lagres hos Google. Andre apparater med internet-tilslutning kan også overvåge dig. F.eks. har Google købt firmaet “Nest”, der fremstiller “smarte” termostater. Disse termostater har indbygget mikrofon og nogle modeller også kamera, der kan optage og sende overvågningsdata til Google. Så hvis du f.eks. har en smart-phone, smart-ur, smart termostat eller andet “smart” udstyr på dit badeværelse eller soveværelse, så kan Google følge med i, hvad du foretager dig der.
  • Smart-phones med Googles android styresystem overvåger dig også, selvom du er off-line og fjerner SIM-kortet. Overvågningsdata gemmes på din telefon, og når du så på et tidspunkt igen går online, så sendes de lagrede data til Google.
  • Android overvåger også, hvor du befinder dig, så Google ved, når du ikke er hjemme, og det vil være nemt at begå et indbrud. Jeg påstår ikke, at Google kommer ud og begår indbrud, men vi har jo før læst om “tys-tys” kilder, der videregiver fortrolige informationer fra IT-firmaer.
  • Mængden af information, som Google ligger inde med, er enorm. Google har omkring 3 millioner sider information om hver enkelt amerikaner. Noget lignende er sikkert tilfældet i mange andre lande.

Robert Epstein har forslag til, hvordan man beskytter sit privatliv mod overvågning fra Google:

  • Brug ikke gmail. Et godt alternativ er Protonmail. Protonmail krypterer emails under transmission, så ikke engang ansatte hos Protonmail kan læse dem.
  • Brug ikke Googles Chrome browser. Epstein anbefaler browseren Brave. Det er også min foretrukne browser. I enkelte tilfælde på visse web-sites kan man komme ud for, at Brave ikke fungerer rigtigt. I de tilfælde anvender jeg Vivaldi, der fås på dansk.
  • I stedet for Googles søgemaskine anbefales Swisscows.
  • Apples “Siri” frarådes, da den udveksler data med Google.
  • Apparater med unødvendig internet-opkopling frarådes. Det drejer sig f.eks. om “smart”-køleskabe, “smart”-pærer og “smart”-termostater. Udover overvågning, så udsender disse apparater også helbredsskadelig mikrobølgestråling, der kan give hovedpine og på sigt fremme cancer og andre alvorlige sygdomme.
  • Android smart-phones frarådes. Dog har Blackberry-telefoner en modificeret udgave af android, der beskytter dit privatliv. Robert Epstein benytter selv en Blackberry smart-phone.
  • Man kan undgå overvågning ved hjælp af såkaldt VPN-software. VPN står for “Virtual Private Network”, og virker ved at sende data krypteret via en anden computer, så Google ikke kan registrere hvem du er, eller hvor du er. Epstein anbefaler Nord VPN.

Robert Epstein ansér Google for at være det mest magtfulde firma i verdenshistorien. Men de er kun magtfulde, så længe, der er nogen, der bruger dem. Det kan vi lave om på ved ikke at bruge dem.

Reference: Joseph Mercolas interview med Robert Epstein i Mercolas nyhedsbrev 10. maj 2020.

Måske bekymrer overvågning dig ikke, men det bør alligevel begrænses på grund af det enorme forbrug af elektricitet og andre resourcer, som det medfører. De store datacentre kræver stadig mere energi for at lagre og behandle stadig flere informationer om dig og mig. Ifølge en artikel i Nature, så kan elforbrug til IT stige til over 20% af verdens samlede elforbrug i 2030. Ifølge Ingeniøren, så ventes 20% af Danmarks elforbrug at gå til datacentre i 2030 og stige til 33% i 2040.

Lad os vende den udvikling.

6 Kommentarer

  1. Mike Adams fra Natural News har testet Murena SMART phones, og konkluderet, at de er et godt køb til prisen. De bruger en “deGoogled” udgave af Android styresystemet, hvilket vil sige, at Google ikke overvåger og indsamler data fra disse telefoner. En af modellerne er Murena Teracube 2e, der udmærker sig ved hele 4 års garanti: https://esolutions.shop/shop/murena-teracube-2e-emerald-eu/. Hør Mike Adams review her: https://www.brighteon.com/b9e2f298-2c75-48c0-903c-8276c6533f26

  2. Tak for info om Gstatic. Jeg har undersøgt sagen og fundet frem til, at Gstatic er integreret i det WordPress-tema, som benyttes for tiden. Jeg vil undersøge markedet og vælge et andet tema.

  3. Hej

    Tak for denne interessante webside og for at du er holdt op med at bruge Googles søgemaskine og webmail. Du bruger imidlertid stadig gstatic.com her på hjemmesiden, det vil jeg opfordre dig til at stoppe med også. Gstatic er en del af Googles dataindsamling om alle og enhver. Unoeuro har sikkert nogle andre løsninger du kan bruge i stedet, som ikke sender oplysninger om dine besøgenes færden på nettet videre til 3-parts datahøstere.

    Mvh. Bente

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*