Italiensk domstol: Mobiltelefoni var årsag til kræft

En italiensk appeldomstol i Torino har nu stadfæstet en dom fra 2017: Mobiltelefoni var skyld i, at 57-årige Roberto Romeo fik en kræftsvulst på hørenerven. Roberto Romeo havde tidligere arbejdet i telebranchen.

Domstolen valgte at dømme ud fra uvildig forskning, der viser, at mikrobølgestråling kan forårsage cancer. Industrifinancieret forskning blev sorteret fra.

Reference: Tabt Tråd

I Rusland er man også opmærksom på problematikken. Ifølge de officielle russiske anbefalinger bør mobil-samtaler begrænses til max. 2 minutter. Briller med metalramme frarådes ved mobilsamtaler, da metallet forstærker mikrobølgestrålingen. Læs en dansk oversættelse af de russiske retningslinier her.

De danske sundhedsmyndigheder bruger industrifinancierede forskere som Christoffer Johansen og industrifinancierede organisationer som ICNIRP som baggrund for deres vurdering af mikrobølgestråling. Det fremmer mildt sagt ikke deres troværdighed.

Stadig flere rammes af el-overfølsomhed pga. den stigende udsættelse for mikrobølger fra mobiltelefoner, wifi mm. Men der kan gøres noget ved det. I Salzburg i Østrig er grænseværdierne mange tusinde gange lavere end i Danmark, så her har vi en storby, hvor de fleste kan opholde sig uden at blive over-eksponeret for elektrosmog. Ingeniør Flemming Blicher har lavet en kort og informativ video om emnet her. Lad os få samme lave grænseværdier i Danmark. Når Salzburg kan, så kan vi også.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*