Smagsforstærker er årsag til overvægt, diabetes og alzheimer

Den kunstige smagsforstærker MSG (monosodiumglutamate) også kendt som “det 3. krydderi” tilsættes i mange færdigretter, krydderiblandinger, salatdressinger mm. Det tilsættes, for at give fødevarer af tvivlsom kvalitet en bedre smag. Nu hvor vi er på vej ind i grill-sæsonen er der ekstra grund til at være på vagt, da det ofte tilsættes i grill-krydderi.

MSG har vist sig at hæmme virkningen af mæthedshormonet leptin, hvilket kan føre til overspisning, der igen kan føre til livsstilssygdomme som overvægt, hjertekarsygdomme, diabetes og autoimmune sygdomme. MSG er et såkaldt excito-toksin. Det vil sige at det overstimulerer cellerne i en sådan grad, at cellerne tager skade eller ligefrem dør. Det kan forårsage hjerneskade og medføre indlæringsvanskeligheder, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Andre lidelser forbundet med MSG er bl.a. depression, hovedpine, svimmelhed og træthed.

Det er derfor klogt at undgå MSG. På varedeklarationer findes MSG og varianter af stoffet under adskillige andre betegnelser som f.eks.:

  • E620, E621, E622, E623, E624, E625
  • Glutamat
  • Mononatriumglutamat
  • MNG
  • Natriumsalt af glutaminsyre
  • Smagsforstærker
  • Det 3. krydderi

Man kan undgå MSG ved at undgå færdigretter, anvende rene råvarer uden tilsætningsstoffer i madlavningen og købe økologiske varer.

Kilde: Dr. Joseph Mercola

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*