Kulhydratrige fødevarer som kartofler, brød, ris og pasta kan give store udsving i blodsukkeret pga. hurtig optagelse. Men det er meget nemt at håndtere det problem: Lad kartofler, ris og pasta køle af efter kogning, inden du spiser det. Når det køler af, bliver kulhydraterne langsomt-optagelige, så man undgår hurtige udsving i blodsukkeret.
Der er også andre fordele ved langsom optagelse af kulhydrater. Ved hurtig optagelse sker optagelsen allerede i tyndtarmen. Ved langsom optagelse når de frem til tyktarmen, hvor bakterier danner gavnlige fedtsyrer af kulhydraterne. Disse fedtsyrer har nyttige egenskaber, bl.a.:
– fremmer optagelse af vigtige mineraler
– hæmmer opformering af skadelige bakterier
– hæmmer optagelse af giftstoffer
Man kan derfor med fordel spise en kold kartoffelsalat eller pastasalat i stedet for at spise det varmt. Varmt brød bør køle af, inden det spises, og det er godt for helbredet at skrotte brødristeren.
Ref.:
– Dr. Mercolas nyhedsbrev 28. juni 2017
– Ryan Andrews: Precision Nutrition
Leave a Reply