USAs militær inficerede skovflåter med biologiske våben og satte dem ud i naturen

Den 28. februar 2023 udgav Paul D. Thacker en artikel om, hvordan USAs militær havde arbejdet med at inficere skovflåter med borrelia og andre skadelige mikroorganismer. Formålet var at udvikle biologiske våben. Inficerede skovflåter blev udsat i stort antal i det nordøstlige USA. Disse skovflåter blev påført radioaktivt materiale, så deres spredning kunne spores med en geigertæller. Radioaktivt materiale er kendt for at kunne forårsage mutationer, så det er sandsynligt, at nogle af de mikroorganismer, som flåterne var inficeret med, muterede til mere skadelige varianter.

Flåtbid af inficerede flåter kan føre til den alvorlige sygdom borrelia, der menes at være forårsaget af bakterien Borrelia burgdorferi, men flåter kan overføre 20 andre slags sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Borrelia burgdorferi er navngivet efter videnskabsmanden Willy Burgdorfer, der arbejdede med udvikling af biologiske våben i Rocky Mountains Laboratory i Montana. Han opdagede Borrelia burgdorferi. På amerikansk kaldes sygdommen borrelia også for lyme disease, fordi den først brød ud i byen Lyme og omegn i Connecticut lidt nord for New York. Det var i 1975. Med tiden blev sygdommen meget mere udbredt. I Danmark kom der en markant stigning i antallet af tilfælde af neuro borreliose omkring år 2000. Ref.: Statens Serum Institut

I 1997 kom en vaccine mod borrelia på markedet, men den blev taget af markedet igen i år 2001 pga. alvorlige bivirkninger.

Paul D. Thacker har bl.a. fået sine informationer fra Kris Newby, der havde arbejdet som videnskabelig forfatter på Stanford Universitet, og blev hårdt ramt af borrelia. Hun lavede efterfølgende dokumentarfilmen “Under our skin” og skrev bogen “Bitten: The Secret History of Lyme Disease and Biological Weapons”.

Ref.: Long Before Suspicions Arose About A Lab Leak, Government Scientists Were Fiddling With Bugs to Make Them More Deadly

At USAs militær har eksperimenteret med at udsætte befolkningen for skadelige mikroorganismer er ikke noget nyt og blev bl.a. omtalt i Washington Post i 1977 i artiklen “Army Conducted 239 Secret, Open-Air Germ Warfare Tests“.

Det er naturligvis forkasteligt, at der arbejdes med udvikling af biologiske våben, og oven i købet eksperimenteres med dem på befolkningen til stor skade for folks helbred. Derfor sendte jeg for en uge siden nedenstående email til hver af de 12 forsvarsordførere i Folketinget og til Forsvarsministeren:

“Efter covid-19 skandalen er det kommet frem, at der stadig udvikles nye og mere skadelige varianter af SARS-CoV-2 virus, der er den virus, som forårsager sygdommen covid-19. I en forskningsartikel udgivet 14. oktober 2022 beskriver forskere, at de har udviklet en ny variant af SARS-CoV-2, der kunne omgå tidligere erhvervet immunitet, og som dræbte 80 % af forsøgsmus, der blev udsat for denne virus. Ref.: https://www.biorxiv.org/content/10.1101/2022.10.13.512134v1.full.pdf

Den 28. februar 2023 udkom en artikel af Paul Thacker, hvor det blev afsløret, at det amerikanske militær tidligere har arbejdet med at inficere skovflåter med borrelia mm. og efterfølgende satte disse inficerede skovflåter ud i stort antal. Det resulterede i en kraftig stigning i tilfælde af borrelia-infektion hos mennesker, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Ref.: https://disinformationchronicle.substack.com/p/long-before-suspicions-arose-about?utm_source=post-email-title&publication_id=264299&post_id=105574769&isFreemail=false&utm_medium=email

Robert Redfield, der er tidligere direktør for Center for Disease Control i USA, har ved en høring fornyligt anbefalet et moratorium for gain-of-function forskning (udvikling af nye varianter af virus med nye egenskaber). Ref.: https://www.youtube.com/watch?v=47KkfmI8r7c&t=20s

Vil du som Forsvarsminister arbejde på at indføre forbud mod udvikling af virus, bakterier og andre organismer, der potentielt kan bruges som biologiske våben?

Forbud kunne indføres i EU, i NATO og internationalt i FN-regi. Til en begyndelse kunne Danmark indføre et nationalt forbud og derved gå foran med et godt eksempel.”

Jeg har ikke fået svar fra nogen af dem endnu, men dog kom der kvitteringer på, at mailen blev modtaget, så de er blevet gjort opmærksomme på problematikken. Hvis du har forbindelser til politikere, så opfordrer dem gerne til at arbejde for at forbyde udvikling af – og eksperimenter med biologiske våben.

Heldigvis kan der gøres noget mod borrelia som beskrevet i artiklen “Urter mod borrelia“.

Læs også: Tidligere CDC direktør anbefaler stop for gain-of-function forskning

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*