Tidligere CDC direktør anbefaler stop for gain-of-function forskning

“The Select Subcommittee on the Coronavirus Pandemic” i USA havde fornyligt en høring, hvor tidligere direktør for CDC (Center for Disease Control and Prevention) Robert Redfield vidnede. Redfield er virolog, og var direktør for CDC fra 2018 til 2021. CDC er en organisation under den amerikanske sundhedsstyrelse.

Under høringen sagde Redfield, at han anså det for sandsynligt, at SARS CoV-2 virusen, der er årsag til sygdommen covid-19, var udviklet i et laboratorie, hvorfra den var sluppet ud. Han anbefalede et moratorium på gain-of-function forskning (forskning, der indebærer udvikling af nye virus-varianter med nye egenskaber).

Robert Redfield havde ikke kendskab til, at gain-of-function forskning nogensinde havde ført til udvikling af en livreddende vaccine, eller havde stoppet en pandemi. Tværtimod mente han, at den havde ført til den største pandemi nogensinde (covid-19 pandemien). Han blev udelukket fra undersøgelse af oprindelsen til SARS CoV-2 virusen, fordi han anså det for sandsynligt, at den var frembragt i et laboratorie og sluppet ud. Baseret på SARS CoV-2 virusens genetik, anså han det for usandsynligt, at den kunne være opstået naturligt. Ifølge Redfield er det heller ikke usædvandligt, at virus i laboratorier smitter forskere, der arbejder med dem. Redfield fortalte endvidere, at USA financierede gain-of-function forskning i et laboratorie i Wuhan i Kina.

Se Robert Redfield udtale sig på The Hill TV her.

Se flere udtalelser fra Redfield, og læs mere om covid-19 pandemiens oprindelse på Childrens Health Defense her.

For et par uger siden meldte FBI også ud, at covid-19 pandemien højst sandsynligt skyldtes et udslip fra et laboratorie i Wuhan i Kina. Ref.: Danmarks Radio

Gain-of-function forskning finder desværre stadig sted som beskrevet i artiklen Pfizers direktør for forskning og udvikling afslører, at Pfizer arbejder på at udvikle mere potente viruser. For at forebygge den slags pandemier i fremtiden, er det vigtigt, at gain-of-function forskning forbydes internationalt, hvilket vi bør kræve af vore politikere.

1 Trackback / Pingback

  1. USAs militær inficerede skovflåter med biologiske våben og satte dem ud i naturen | Helsemagasinet

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*