Bønner, frø, korn og visse andre plantedele indeholder ofte lektiner. Lektiner er en slags proteiner, der har til formål at beskytte de pågældende plantedele mod at blive spist. Lektiner kan beskadige tarmslimhinden. Tarmslimhinden har en tykkelse på kun en celle. Den fungerer som et meget fint filter, der forhindrer ufordøjet føde i at trænge igennem. Først når føden vha. enzymer og tarmbakterier er nedbrudt og omdannet, kan de ønskede bestanddele trænge igennem tarmslimhinden og optages som næring.
Men lektiner beskadiger tarmslimhinden og giver utæt tarm, så ufordøjet føde kan trænge igennem og komme ind i blodbanen. Konsekvensen kan være allergier mod mange forskellige fødevarer og inflammation, ikke bare i tarmsystemet, men også i led mm.
Gluten, som findes i bl.a. hvede og rug, er måske det lektin, der indtages mest af, og som derfor hyppigst giver problemer. Jeg har selv tendens til at få mavesmerter efter indtag af gluten, så jeg begrænser indtagelse. Spiring af korn, bønner og frø kan reducere indholdet af lektiner.
Opvarmning reducerer lektiner i bønner, og de fleste typer af bønner og andre bælgplanter bør ikke indtages uden grundig kogning.
Kilde: “The Crazy Truth about Gluten” med Dr. Steven Gundry
Leave a Reply