De nyttige tarmbakterier

I det menneskelige tarmsystem lever der 1 – 2 kg mikrober fordelt på omkring 1000 arter. Ialt er der ca. 100 billioner mikroorganismer i tarmen. Tarmen har en foldet overflade med en masse små hårlignende udvækster (tarmtrævler) på indersiden. Dette giver det menneskelige tarmsystem et overfladeareal på 30 – 40 m2.

De hårlignende udvækster kaldes “villi” (latinsk ord, der betyder hårtot eller pels), og gennem disse optages næringsstoffer.

En velfungerende tarmflora, hvor nyttige tarmbakterier (probiotika) dominerer, er afgørende for et godt helbred. Mikroorganismerne er nødvendige for et sundt stofskifte, hvor fødevarer omdannes til næringsstoffer, der kan optages gennem tarmvæggen. Langt de fleste mikroorganismer findes i tyktarmen.

Mikroorganismerne er også vigtige for vores immunforsvar. Op til 80% immunforsvarets celler findes i tarmsystemet. Disse celler fremstiller bl.a. antistoffer mod skadelige mikroorganismer.

De nyttige tarmbakterier kan skades af:

• Antibiotika. Det bør kun anvendes, når det er nødvendigt. Jeg har set det anvendt ved virusinfektioner (influenza), hvor det alligevel ikke nytter.
• Visse andre former for medicin, bl.a. binyrebarkhormoner og immun-undertrykkende medicin.
• Overdreven indtagelse af kaffe, sukker, kunstige sødemidler, alkohol, animalsk protein, usunde fedtstoffer (f.eks. transfedt) mm.
• En kost fattig på fiber.
• Kost forurenet af mikrober og infektion.
• Langvarig faste (tarmflorabakterierne kommer til at sulte).
• Bakteriedræbende midler som klor i drikkevand, konserveringsmidler i fødevarer og fluor i tandpasta. Økologiske fødevarer er fri for kunstige konseveringsmidler og derfor et bedre valg.
• Kød fra dyr, der har fået antibiotiske vækstfremmere.
• Fødevarer, der er produceret med anvendelse af pesticider (vælg økologisk).
• Fysisk eller emotionel stress.
• Operationer, strålebehandling eller kemoterapi.

Hvis tarmfloraen skades, opstår der dysbiose, hvilket er en ikke-optimal tilstand med overvægt af skadelige bakterier, svampe eller andre uønskede mikroorganismer. Dysbiose kan medføre:

• Skade på tarmens slimhinde og utæt tarm.
• Optagelse af uønskede stoffer gennem tarmvæggen, hvilket kan give overfølsomhedsreaktioner overfor visse fødevarer, f.eks. laktose.
• Optagelse af skadelige mikroorganismer, der kan være sygdomskremkaldende.
• Dannelse af skadelige toksiner.
• Ubalance af næringsstoffer, ofte mangel på magnesium, zink og B-vitaminer.
• Fermentering af kulhydrater i tarmen, så man får alkohol i blodet uden at have drukket.
• Irritabel tyktarm, forstoppelse, diarré, mavesmerter og andre fordøjelsesproblemer.
• Cancer
• Knogleskørhed
• Svækket immunforsvar eller overreaktion hos immunforsvaret.
• Træthed, hovedpine og hukommelsesproblemer.
• Adfærds- og indlæringsvanskeligheder.
• Muskel- og ledproblemer.
• Ophobning af toksiner og forgiftningssymptomer.
• Dårlig optagelse af næringsstoffer.
• Hudsygdomme som akne, eksem eller psoriasis.
• Sygdomme i bugspytkirtlen.
• Blodforgiftning.

Heldigvis kan man gøre meget for at fremme en sund tarmflora. De nyttige tarmbakterier (pro-biotika) opformeres, når de har såkaldte pre-biotika til rådighed. Prebiotika er næringsstoffer til tarmbakterierne. Det fleste grøntsager er rige på prebiotika. Det gælder også visse rodfrugter som f.eks. jordskok og sød kartoffel. Grøntsager bør derfor udgøre en væsentlig del af kosten.

Tilskud af tarmbakterier fås som regel i form af tørret pulver (evt. i kapsler), hvor bakterierne er i dvale. Hvis man tager tilskud af tarmbakterier (bl.a. mælkesyrebakterier), så er det en fordel at lægge dem i blød i lunkent vand i mindst 15 minutter før indtagelse. Når de får lov at blive vandmættede, så vil de ikke kunne opsuge yderligere mavesyre i mavesækken. Hvis tørrede tarmbakterier kommer i kontakt med mavesyre, kan op mod 99% af dem gå til, inden de når frem til tarmsystemet. Desuden bør man indtage dem på tom mave, så de hurtigt kan passere gennem mavesækken. Hvis man er i gang med en antibiotikakur, så er det klogt at vente mindst 3 timer fra indtagelse af antibiotika til indtagelse af tarmbakterier.

Der findes et stort udvalg af tarmbakterietilskud målrettet forskellige helbredssituationer. Få evt. vejledning fra en ernæringsterapeut. Hvis du er sund og rask og har en velfungerende fordøjelse, så har du formentlig en velfungerende tarmflora, og har ikke nødvendigvis brug for tilskud af tarmbakterier.

Syrnede mælkeprodukter indeholder også mælkesyrebakterier, men måske ikke de mest nyttige stammer. Til syrning af mælkeprodukter vælger mejeriet de stammer, der er bedst til at syrne mælken.

Fermenterede fødevarer er en anden kilde til tarmbakterier. Den fermenterede drik Vita Biosa har et deklareret indhold af tarmbakterier på 5 – 10 milliarder pr. dl. fordelt på 8 arter. Vær dog opmærksom på, at nogle fermenterede fødevarer er varmebehandlet efter fermentering, så de ikke længere indeholder levende tarmbakterier.

Man kan også selv fermentere fødevarer. Grøntsager som kål er især egnet til fermentering. Opskrifter kan findes på mange websites om helse og madopskrifter.

Ellers er naturen overstrøet med probiotika. På overfladen af frisk frugt og grønt er der som regel nyttige mikroorganismer, som bidrager til en sund tarmflora.

Kilde til denne artikel: “Probiotika er bakterier, der skaber liv” af Ernæringsterapeut Marianne Fjordgaard