MFR-vaccine øger risiko for kræft

En del af vores immunsystem er de såkaldte T-celler. T står for thymus, der er det latinske ord for brisselen. Brisselen er et lille organ, der ligger bag brystbenet tæt ved hjertet. T-cellerne dannes i brisselen. Blandt de forskellige typer af T-celler skal her omtales T-hjælpercellerne (Th). Der findes to slags T-hjælperceller:

  • Th1 stimulerer dræberceller, der dræber skadelige celler som f.eks. kræftceller og virusinficerede celler.
  • Th2 stimulerer dannelse af antistoffer, der modvirker skadevirkninger fra indtrængende mikroorganismer og giftstoffer.

Hvis man får mæslinger eller en anden børnesygdom forårsaget af virus, så stimuleres både Th1 og Th2. Stimuleringen af Th1 opbygger modstandsdygtighed mod kræft.

Hvis man derimod får MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, så er det fortrinsvis Th2, der stimuleres. Overstimulering af Th2 kan fremprovokere allergier og auto-immune sygdomme. Den mangelfulde stimulering af Th1 giver øget risiko for kræft senere i livet.

Et studie har vist, at kvinder, der fik fåresyge som børn, havde mindre tendens til at få kræft i æggestokkene senere i livet sammenlignet med kvinder, der ikke fik fåresyge som børn. Og et dansk studie udført af Tove Rønne har vist, at hos personer, der fik mæslinger som børn, var der mindre forekomst af autoimmune sygdomme og visse kræftformer senere i livet i forhold til dem, der ikke fik mæslinger som børn.

Hvorfor anbefaler Sundhedsstyrelsen vaccination på trods af de alvorlige bivirkninger? DR-dokumentaren “Den tamme vagthund” fra 2003 viser, at Lægemiddelstyrelsen har økonomiske interesser i medicinalindustrien. Styrelsens Registreringsnævn havde 12 medlemmer, hvoraf 10 af dem havde økonomiske interesser i medicinalindustrien. Lars Løkke Rasmussen, der var Sundhedsminister i 2003, skubbede også på for at fremme medicinalindustriens interesser og bad ligefrem Lægemiddelindustriforeningen om, at komme med et bud på, hvordan Lægemiddelstyrelsen skulle se ud i fremtiden. Han udtalte: “…jo dygtigere og mere smidig den [Lægemiddelstyrelsen] er, jo bedre konkurrencevilkår for medicinalindustrien, som man ikke skal være blind for har stor betydning for Danmark.” Af samme dokumentar fremgår det, at firmaet Merck, der også fremstiller MFR-vaccinen, tilbageholdt oplysninger om deres smertestillende middel Vioxx. Vioxx forårsagede blodpropper, og er for længst taget af markedet.

Læs også: Merck i retten for svindel med MFR-vaccinen

Det må anbefales at søge information om lægemidlers (herunder vacciners) bivirkninger fra uvildige kilder. Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og andre statsejede institutioner kan ikke betragtes som uvildige.

Referencer:

1 Trackback / Pingback

  1. Censurerede vaccine-bivirkninger | Helsemagasinet

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*