Pfizers direktør for forskning og udvikling afslører, at Pfizer arbejder på at udvikle mere potente viruser

Pfizers direktør for forskning og udvikling Dr. Jordon Thriston Walker blev filmet med skjult kamera, da han svarede på spørgsmål fra en journalist om Pfizers arbejde med covid-19 vacciner. Journalisten havde angiveligt tidligere arbejdet for Pfizer, hvilket kan forklare Jordon Walkers åbenmundethed. Walkers svar bekræfter meget af det, der er fremsat mistanke om i forbindelse med covid-19 skandalen. Walker sagde bl.a.:

“Du ved hvordan virusen fortsætter med at mutere. En af de ting vi forsker i, er, hvorfor muterer vi den ikke bare selv, så vi kunne fokusere på… så vi kunne skabe- og forebyggende udvikle nye vacciner.

Så det må vi gøre. Men hvis vi gør det, så er der en risiko, som du kan forestille dig. Ingen ønsker at have et medicinalfirma til at mutere forbandede viruser.

Så det er en af de ting vi overvejer for fremtiden. Måske kan vi skabe nye versioner af vacciner og den slags.”

Journalist: “OK, så ultimativt overvejer Pfizer at mutere covid?”

Walker: “Det er ikke hvad vi siger til offentligheden. Nej. Det er derfor…, det var en tanke, der kom op på et møde.”

“Noget af det de [Pfizers forskere] ønsker at gøre er, i nogen udstrækning at prøve at regne ud, hvordan der er alle disse nye typer og varianter, der bare dukker op. Så det er som at prøve at fange dem, før de dukker op, og vi kan udvikle en vaccine forebyggende, som for nye varianter.”

Journalist: “Åh Gud. Det er perfekt. Er det da ikke den bedste forretningsmodel? Bare kontroller naturen før det sker i naturen af sig selv, ikke sandt?”

Walker: “Ja, hvis det virker. For nogen gange dukker der mutationer op, som vi ikke er forberedt på såsom delta og omicron og den slags. Så hvem ved? Jeg mener, uanset hvad, så vil det blive en pengemaskine. Covid vil nok være en pengemaskine for os i nogen tid fremover.”

Journalist: “Så hvornår vil Pfizer implementere mutationerne af alle disse viruser?”

Walker: “Jeg ved det ikke. Det afhænger af hvordan eksperimenterne udarter sig, for det er bare noget vi prøver.”

Journalist: “Til mig lyder det som gain-of-function*.” (* Gain-of-function er udvikling af nye virus-varianter med nye egenskaber)

Walker: “Jeg ved det ikke, det er er lidt anderledes. Jeg tror det er anderledes. Det er som…
det er bestemt ikke gain-of-function.”

Journalist: “Det lyder som om det er [gain-of-function].”

Walker: “Nej, nej, nej. Men dirigeret evolution er meget anderledes.”

Journalist: “Dirigeret evolution, OK. Er det hvad det er?”

Walker: “Måske, jeg ved det ikke. Vi bør ikke lave gain-of-function forskning med viruserne. Det vil de helst ikke have. Men vi udfører disse udvalgte struktur-mutationer for at se, om vi kan gøre dem mere potente. Så der er forskning i gang vedrørende dette. De laver forsøg med det, men det ser ud til ud fra hvad jeg har hørt, at de ligesom optimerer det. Men de går langsomt frem, for alle er meget forsigtige. Det er indlysende, at de ikke vil accellerere det for meget. Men jeg tror også, at de bare gør det som en udforskning, for det er indlysende, at man ikke vil annoncere, at man udregner fremtidige mutationer. Men det skal være meget kontrolleret for at sikre, at virusen, som man muterer, ikke skaber noget, der breder sig alle vegne, hvilket jeg mistænker er sådan virusen startede i Wuhan for at være ærlig. Det giver ingen mening, at denne virus dukkede op ud af ingenting. Det er noget sludder. Fortæl ikke dette til nogen. Lov mig, at du ikke fortæller dette til nogen. Måden det vil fungere på, er at vi indsætter virusen i aber, og successsivt får dem til at smitte hinanden, og vi indsamler serier af prøver fra dem.”

Se interviewet med kommentarer fra Tucker Carlson her.

Efter interviewet bliver det afsløret for Walker, at han er blevet filmet, hvilket han reagerer voldsomt på, som det ses her.

Efterfølgende blev der sået tvivl om, hvorvidt Jordon Walker virkelig var ansat hos Pfizer. Men det er blevet dokumenteret, bl.a. med dette dokument.

Interviewet blev udført af en journalist fra Project Veritas, der er en organisation, som udfører undersøgende journalistik. Project Veritas har efterfølgende parkeret en bil med videoskærme udenfor Pfizers bygning i New York. På videoskærmene afspilles interviewet med Jordon Walker konstant.

Ovenpå skandalen kom Pfizer med en pressemeddelelse, hvori de benægter at udføre gain-of-function forskning. Men i samme pressemeddelelse skrev de: “I et begrænset antal tilfælde, når et komplet virus ikke indeholder nogen kendte gain-of-function mutationer, kan sådanne virus blive konstrueret for at muliggøre en vurdering af antiviral aktivitet i celler.” Se Pfizers pressemeddelelse her. Det kan vist kun forstås således, at Pfizer i nogle tilfælde alligevel udfører gain-of-function manipulation af virus.

Det er overraskende og bekymrende, hvis Pfizer arbejder på at udvikle mere potente virus. Selvom Jordon Walker kalder det dirigeret evolution, så må det kategoriseres som gain-of-function. Disse afsløringer bør føre til, at Pfizers produkter tages af markedet. Et så uetisk firma bør ikke betroes med at levere medicin, herunder vacciner, til befolkningen.

Det er sket flere gange siden udbruddet i Wuhan, at nogen har udført gain-of-function forskning med SARS-CoV-2 virus, der er den virus, som forårsager covid-19 sygdom. I oktober 2022 offentliggjorde forskere fra Boston Universitet resultater fra udvikling af en ny, dødelig SARS-CoV-2 virus, der dræbte 80 % af mus, der blev udsat for denne virus. Ref.: Role of spike in the pathogenic and antigenic behavior of SARS-CoV-2 BA.1 Omicron. Den slags forskning kan kategoriseres som udvikling af biologiske våben og burde ikke tillades. Efter udslippet i Wuhan er det skandaløst, at den slags forskning stadig kan finde sted.

Som beskrevet i artiklen “Lav din egen medicin mod covid-19“, så er det nemt at forebygge og afhjælpe covid-19 med C-vitamin, D-vitamin, zink og afkog af skallen fra citrusfrugter. Så der er ikke brug for mRNA-sprøjter (såkaldte covid-19 vacciner), der har ringe virkning og kan have alvorlige bivirkninger.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*