Det har i mange år været almindeligt anderkendt, at animalske fødevarer overvejende er syredannende, medens vegetabilske fødevarer overvejende er basedannende i organismen. Ifølge denne gamle teori skulle selv sure citroner være basedannende med den begrundelse, at de organiske syrer i vegetabilske fødevarer omdannes til kuldioxid og vand i organismen, så kun de basedannende mineraler er tilbage.
Jeg har selv haft en mistanke om at der var noget galt med den teori, fordi jeg følte, at jeg blev for “sur”, hvis jeg spiste mange sure frugter. Ernæringsekspert David Wolfe har nu bekræftet min mistanke. Han har fundet, at visse plantedele er syredannende medens andre er basedannende. Generelt er rodfrugter (f.eks. kartofler og gulerødder), frugt og frø (herunder korn) syredannende, medens blade, stilke, blomster og frøskaller er basedannende. Agurk, tomat, peberfrugt og lignende er i det neutrale område.
Som vi har været inde på i tidligere nyhedsbreve, er det vigtigt at undgå for meget syre i kroppen, da syren bl.a. nedbryder knogler og tænder, og medvirker til dannelse af kræftceller. Det er derfor en fordel at blade (f.eks. salatblade, kål mm.) udgør en væsentlig del af kosten. Animalske fødevarer, rodfrugter, frugter samt korn og andre frø bør ikke tage overhånd. Desværre består mange fødevarer og retter udelukkende af syredannende ingredienser. Tilføj derfor gerne en stor portion grøn salat eller lignende til dagens måltider.
I gamle dage var det almindeligt at tilsætte bark eller savsmuld fra træer til grød (f.eks. til havregrød). Det har formentlig givet en god syre-base-balance.
Nogen vil måske spørge hvordan rovdyr undgår at blive for sure. Svaret er, at de også spiser knogler, der er basedannende. Mavesyren hos rovdyr er så stærk, at den opløser knogler. Desuden tygger rovdyr også græs og andre grønne planter i et vist omfang.
Kilde: “Beauty through Mineralization Program” af David Wolfe
Leave a Reply