Liberalt Oplysningsforbund (LOF) havde et arrangement på Christiansborg den 18. maj 2022 med overskriften “Kan der være en anden vej ud af psykiatrien?”, hvor der blev fremlagt forskning, der viste, at fysiologiske faktorer som kost og ernæring kan indvirke på det mentale helbred og på vigtige aspekter af det fysiske helbred.
Særlig interessant var professor Oluf Borbye Pedersens indlæg om betydningen af mikroorganismerne i tarmsystemet. Disse mikroorganismer omfatter bakterier, virus og svampe. Tilsammen kaldes de “tarmmikrobiomet”. “Tarmflora” er en ældre fejlagtig betegnelse fra engang, hvor man troede, at disse organismer var i familie med blomster.
Der er omkring 50 billioner bakterier i et normalt tarmsystem med en samlet vægt på ca. 2 kg. Disse tarmbakterier fremstiller 25.000 forskellige molekyler, bl.a. aminosyrer, B-vitaminer, K-vitaminer, hormoner, histamin og signalstoffet serotonin. Yderligere 25.000 forskellige molekyler dannes i fordøjelsessystemet ved hjælp af enzymer mm., så ialt frembringes 50.000 forskellige molekyler i fordøjelsessystemet.
Når et barn fødes på naturlig vis, så overføres mikroorganismer fra moderen til barnet, så barnets sterile tarmsystem podes med disse vigtige mikroorganismer. Denne podning sker ikke ved kejsersnit. Dansk forskning har vist, at børn født ved kejsersnit har 10 – 20% øget risiko for at få følgende lidelser inden 15-års alderen:
- Astma
- Gigt
- Leukemi
- Bindevævssygdomme
- Kronisk tarmbetændelse
- Immun-mangler
Ref.: Cesarean section and chronic immune disorders
Modermælk indeholder også nyttige mikroorganismer, så amning gavner barnets helbred.
Tarmmikrobiomet påvirker stofskiftet, immunforsvaret og hjernebiologien. 70% af immunforsvaret er i tarmene. Tarmmikrobiomet muliggør bl.a. omsætning af bioflavonoider. Bioflavonoider er naturlige farvestoffer i planter, der f.eks. giver forskellige blomster og frugter deres farver. Bioflavonoider har mange gavnlige virkninger såsom cancer-hæmmende og antiinflammatorisk effekt.
For højt indtag af alkohol kan give utæt tarm og inflammation.
Ubalance i tarmbakterierne er forbundet med mange lidelser såsom:
- Autisme
- Depression
- Diabetes
- Fedme
- Kronisk tarmbetændelse
- Leddegigt
- Skizofreni
- Sklerose
- Tyktarmskræft
- Åreforkalkning
Forsøg med mus har vist, at deres mentalitet kan ændres ved at manipulere med deres tarmbakterier.
I et forsøg med 18 børn og unge med autisme blev autisme-symptomerne reduceret signifikant med en udrensning af deres tarmsystem og antibiotikakur efterfulgt af tilførsel af ny tarmmikrobiota ved transplantation af afføring fra en rask donor. Den gode virkning var stabil og holdt sig i hele den 2-års periode, hvor der blev fulgt op på forsøgsdeltagerne.
Ref.: Long-term benefit of Microbiota Transfer Therapy on autism symptoms and gut microbiota
Der forskes meget i betydningen af tarmsystemets mikroorganismer, og der er stadig meget at finde ud af på det felt. Ofuf Borbye Pedersen regner med, at der om nogle år vil være langt bedre probiotiske kosttilskud på markedet end dem man har i dag, som han ikke mener er effektive.
Læge Pia Norup deltog også i arrangementet og fremlagde forskning om betydningen af kost i forhold til mentale sygdomme. Nogle hovedpunkter fra hendes indlæg var:
- Antiinflammatorisk kost er forbundet med mindre depression.
- D-vitaminmangel er forbundet med skizofreni, depression og neurodegenerative sygdomme (f.eks. Alzheimers).
- Glutenfri kost reducerer depression signifikant.
- Mangel på B-12 vitamin kan medføre irritabilitet, hukommelsestab og depression.
- Omega-3 fedtsyren EPA beskytter mod humør-forstyrrelser. Omega-3 fedtsyren DHA beskytter mod neurodegenerative sygdomme, bl.a. Alzheimers.
Det sidste indlæg kom fra Maja Graae, der er forhenværende patient i psykiatrien. Hun berettede om, hvad hun blev udsat for i sundhedsvæsenet. Hun er nu 40 år gammel og har tilbragt 1/3 af sit liv som psykiatrisk patient, hvor hun fik store mængder psykofarmaka. Men det helbredte hende naturligvis ikke. På et tidspunkt var der heldigvis en læge, der opdagede, at Majas grundlæggende problem ikke var psykisk, men i stedet en dårligt fungerende fordøjelse og glutenintolerance. Den rette ernæring hjalp hende til at få det bedre.
Arrangementet belyste vigtigheden af at undersøge fysiologiske og ernærgingsmæssige årsager til sygdom, inden man pådutter nogen en psykiatrisk diagnose. Med den viden, der findes i dag, kan der gøres meget for at afhjælpe tilsyneladende mentale problemer med de rette ernæringsmæssige tiltag.
Ref.: Videooptagelse af LOF-arrangementet ”Kan der være en anden vej ud af psykiatrien?”
De ovenfor omtalte indlæg er:
- Oluf Borbye Pedersen fra 0:15 til 0:40
- Pia Norups fra 1:02 til 1:24
- Spørgsmål og svar periode fra 1:24 til 1:35
- Maja Graae fra 1:35 til 1:56
For at bevare et sundt tarmmikrobiom er det en fordel at undgå pesticider og andre kemikalier, der kan skade tarmmikrobiomet. Forsøg har vist, at glyphosat (Roundup) forårsager forstyrrelser i tarmmikrobiomet. Ref.: Sex-dependent impact of Roundup on the rat gut microbiome
Dansk forskning har vist, at nogle insektgifte er forbundet med øget forekomst af ADHD: Maternal urinary concentrations of pyrethroid and chlorpyrifos metabolites and attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) symptoms in 2-4-year-old children from the Odense Child Cohort. Britisk forskning har vist, at disse insektgifte og andre pesticider påvirker tarmmikrobiomet. Ref.: Impacts of dietary exposure to pesticides on faecal microbiome metabolism in adult twins
Det må derfor anbefales at spise fødevarer uden kunstige pesticider for at vedligeholde et sundt tarmmikrobiom. Økologiske fødevarer dyrkes uden brug af kunstige pesticider.
Leave a Reply